Magasinet M!

Unik muskelbil på DBA: 21-årige Jannick sælger sin Dodge Ram 2500

Skal du have en ny muskelbil?

Mange blinklys og høj brummen. Det får du alt sammen med i prisen, hvis du køber denne Dodge Ram 2500, som er til salg lige nu.

Et monster af en bil, som larmer, lyser og kaster med mudder, hvis du udfordrer den med bakker og smattet terræn.

Ejeren er 21-årige Jannick, der stadig bor hjemme, og som har ejet hele 11 biler udover denne kæmpe krabat.

En bil, der er så stor, at alle dine venner vil tænke på dig som det første, når de skal have flyttet noget stort. Det erfarer Jannick Hansen fra Tinglev også, der senest har hjulpet en ven med at transportere en stor bunke jord på ladet af sin bil.

Han har også nogle gå gange brugt ladet til at transportere sin motorcrosser.

Denne Dodge Ram 2500 6,7 Cummins Diesel 4x4 kræver kun et normalt kørekort, trods at den synes lige så høj og lang som en lastbil. Det er da også bilens størrelse, som gjorde, at det armyfarvede køretøj sneg sig ind på Jannick:

- Bilen har været en drengedrøm for mig. På grund af størrelsen. Jeg kan godt lide store og hurtige biler. Den her bil er den største, jeg indtil videre har ejet. De andre har primært kun været hurtige, fortæller Jannick, der tidligere har ejet eksempelvis BMW 335i e91 og BMW X5, til DBA Guide.

Bilens udseende betyder også, at den er stærk. Den kan trække 3.500 kilo, hvilket er cirka tre gange det dobbelt af, hvad en normal bil kan slæbe.

Derfor vil Jannick af med bilen

En drengedrøm, der gik i opfyldelse. Det var, hvad Jannick fik ud af at købe sig sin Dodge Ram-bil.

Men hvad sker der med drømme, som bliver forløst? De erstattes af nogle nye.

- Den næste bil, jeg drømmer om at eje, er en BMW f11 535D eller en BMX 335D e91, fortæller Jannick til DBA Guide. Det er dog ikke fordi, han har kørt land og rige tyndt i sin drengedrøm.

Faktisk har Jannick kun ejet det store køretøj i tre måneder. - Jeg kan godt lidt at køre i forskellige biler. Jeg bliver hurtigt lidt træt af dem. Lidt rastløs, afslører Jannick, for hvem der er gået sport i at anskaffe sig en ny brugtbil, så snart han nærmest har trykket på speederen i sin nyeste af slagsen.

Det koster bilen

195.000 kr. skal du bytte med, hvis du vil blive Dodge Ram 2500’s næste ejer. Med i prisen får du også et 5” rent udstødningsrør, så du virkelig kan larme og give den gas i bilen.

Er du mere tilbagelænet, kan du også udskifte udstødningsrøret i bilen med et mere standard ét – Jannick har nemlig også bilens originale liggende, og det følger med i handlen.

- Jeg har også en masse andre originale dele derhjemme, som den kommende ejer får med. F.eks. de originale lygter, fortæller Jannick, der har monteret en masse lys på bilen, til DBA Guide.

Er din bankrådgiver ikke villig til at låne dig 195.000 kr., skal du ikke opgive drømmen om at eje denne firehjulstrækker. Jannick kan også gå med til at bytte med sin bil, såfremt du ejer en anden vogn, han er interesseret i.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce