Unikt Blastoise-glimmerkort har ramt auktion til et svimlende beløb
Charizard er ikke den eneste gyldne sag!
Pokémon-kort er i høj kurs i disse dage, hvor folk drøner hjem på loftet for at se, om deres samling skulle indeholde nogle af de unikke eksemplarer.
Den seneste til at drøne igennem på auktionsfronten er endelig andet end bare den notoriske Charizard.
Denne gang har vi fingrene i min favorit - Blastoise!
Den har en rating på NM/Mint+ 8,5 og er blot et ud af kun 2 (!) eksemplarer på verdensplan.
Kortet var et ud af to kort, som blev brugt til en præsentation med Nintendo, som skulle vises, inden man godkendte at printe Pokémon-kort på engelsk.
Den kom på markedet i 1998 og har unikke detaljer, som ikke kom på den endelige version - eksempelvis skarpe hjørner, blank på bagsiden og en anderledes skrift.
Den er lige nu på auktion til en indledende listepris på 2,87 millioner kroner.