Magasinet M!

USA's dyreste hus er til salg: Helikopteren og hele garagen følger naturligvis med

Hvorfor købe en biograf, en helikopter, en bowlinghal, en slikbutik og et par håndfulde biler enkeltvis, når du kan få det hele på én gang i denne sindssygt luksuriøse pakke?

USA's dyreste hus er til salg: Helikopteren og hele garagen følger naturligvis med

Adresserne i Bel Air er ikke helt gratis, men det hus, som vi tager et kig ind i her, er meget mere end bare dyrt. Med en pris på 1.748.475.000 danske kroner (altså 1,8 milliarder) er det intet mindre end USA's dyreste hus til salg. Men så får du også en lækker udsigt, din egen bilsamling og en infinity-pool stor nok til, at du kan tisse i den ene ende, uden at den varme strøm rammer kanten i den anden. Ej, pjat. Det kunne være selvfølgelig aldrig finde på. Eller...

Nå, men med 21 badeværelser får du nok aldrig brug for at skulle tisse i poolen, medmindre du selvfølgelig har drukket dig ned i en af de to vinkældre. Gider du ikke ligge stille ved poolen, kan du selvfølgelig bare tage et spil bowling, nyde en omgang massage i dit eget studie, invitere vennerne over til film i biografen eller bare hundse rundt med dine syv fuldtidsansatte.

Plads til byens nye playboy

Med 2 master suites, 10 kæmpe VIP gæste-suites og 3 gourmet-køkkener burde der være rigeligt med plads til hele familien, alle dine venner og de 37 strippere og pornostjerner, som netop har forladt Dan Bilzerian for den nyeste playboy i Californien, dig.

Hvis de mange badeværelser og strippere ikke har overbevist dig, følger der selvfølgelig også en enorm bilsamling med, hvoriblandt du finder biler som en Rolls-Royce Dawn, en Ferrari 488 GTB, en Pagani Huayra og en Mercedes-Benz fra 1936. Den samlede vurdering af bilerne overstiger nemt 200 millioner kroner.

ANNONCE

Hvad får du ellers for 1.748.475.000 danske kroner?

For 2.150.000 per sæde, kan du smide familien ud i rummet med Virgin Galatic Flight, hvis i alle sammen trængte til lidt ro.

Du kunne købe Paul Pogba. To gange. Og ovenikøbet slippe afsted med en god sjat byttepenge.

Du kunne få P. Diddy, Jay Z eller Kanye West til at troppe op på det lokale diskotek hver dag i et år. Det koster i omegnen af 6 millioner kroner per gang.

Du kan faktisk gøre fuldstændig, ligesom det passer dig. Med en portion guldmønter af denne størrelse vil der aldrig være nogen, som vil stille spørgsmåltegn ved dine udskejelser.

ANNONCE
Del

Seneste nyt