Utroligt dumme danse
Syv slemme grunde til at undgå enhver kontakt med dansegulvet
Har du nogle yderligere pinlige eksempler, så skriv ind til os (og nej, vi gider ikke se din mor, der mener, at hun kan danse lambada).
De dummeste danse - i helt tilfældig orden:
Gregorius: NKMY
Et af sommeren helt store YouTube-fund: Gregorius' NMKY på nationalt finsk public service-tv. Finnerne mente åbenbart, at den rigtige måde, at give respekt til YMCA - et i forvejen rædselsfuldt nummer med en rædselsfuld dans, var at lade det fremføre af en finsk Asterix. Man slipper for at stave NMKY med armene til gengæld har baggrundsdanserne nogle endnu mere pinlige og meget lidt public service-agtige dansetrin.
Tommy Seebach: Apache
Legenden Tommy Seebach denne videeo til sit covernummer af The Shadows' Apache. Det er måske den hidtil dummeste musikvideo produceret i Danmark nogensinde. Men vi kan ikke lade være med at elske den. Til gengæld kunne "indianer"-pigernes stammedans godt have trængt til en lidt bedre koreograf.
River Dance
Irere var indtil 1995 et folkefærd man kunne have ubetinget respekt for - seje mænd og kvinder med hang til whiskey og koldt øl. Efter et uheldigt indslag i Melodi Grand Prix (no less) blev stepdansende irere dog pludseligt populære, og det betyder at voksne mænd i knæbukser med fe-støv i håret stadig er en global plage 12 år efter.
Village People: YMCA
Betjenten, bygningsarbejderen, soldaten, cowboyen, læderbikeren og indianerhøvdingen (indianere er overrepræsenterede på den her liste) i konceptbandet Village People hittede i 70'erne med pophittet YMCA. Nummeret var i sig selv irriterende, men det blev fulgt op af YMCA-dansen, der primært gik ud på at kunne stave Y-M-C-A med vilde armbevægelser. Skrækkeligt.
MC Hammer: Can't Touch this
MC Hammer var i slut-80'erne og start-90'erne ensbetydende med at fyre op under dansegulvene bl.a. med sin meget karakteristiske dansestil og sine stærkt pinlige bukser. Begge dele blev dog ustyrligt populære og skabte mode. Heldigvis er vi blevet klogere som mennesker og lader ikke længere musikvideoer diktere hvilken danse- eller tøjstil der er på mode...
Los Del Rio: Macarena
I 1996 stod Spanien for en af de største musik-succes'er nogensinde, da et par gamle spanske folkesangere sendte hittet Macarena på gaden med en video, hvor 9 danseglade piger fra hele verden dansede Macarena-dansen. Pigerne var såmænd søde nok, men dansen var pænt pinlig.
Las Ketchup: The Ketchup Song
I 2002 stod Spanien igen for en danseplage. 3 spanske piger blev verdensberømte, da verden troede de sang en spansk sang om Ketchup - vi ville kunne tilgive enhver sang der lovpriste det næstbedste krydderi efter bacon, men det gør den i virkeligheden ikke. Nederen. I stedet lavede Las Ketchup en halv-pinlig popsang og en max pinlig popdans, der fulgte med. Øv. Sangen røg naturligvis ind som nummer et på alverdens hitlister.
Er der flere danse, der skal med på listen? Send forslag til [email protected]