Magasinet M!

Vågn med bacon

Selv B-mennesker kommer op til tiden med denne velduftende gadget

Vågn med bacon

Af: Søren F. Lillesøe 

Slut med belastende vækkeure, der bipper fælt og tigger om aggressioner og øretæver mandag morgen. Årets indtil videre mest indbydende gadget er den amerikanske opfindelse Wake 'N' Bacon, der nok skal få dig op fra skibsbriksen.

Der er tale om et hyggeligt vækkeur i træ, der SAMTIDIG fungerer som baconsteger. Jep, du hørte rigtigt! Man lægger simpelthen et stykke bacon i uret, før man går i seng, og ti minutter før du skal op, starter det med at stege svinefedtet i en foliebakke.

Denne guddommelige tingest er så vidt vides endnu ikke til salg, men vi ved, at det er tre amerikanske designere, der står bag åbenbaringen - der endda slet ikke bipper, da de har installeret en speciel chip, der sender signalet tilbage! Kort sagt: Du vågner til duften af friskstegt bacon og kommer på arbejde til tiden, så Sjæfen måske giver dig lønforhøjelse. En klar WIN-WIN SITUATION. Mmmmh, bacon..

ANNONCE
Del

Seneste nyt