Vanvittig pixeltæthed: 8K på 55" TV
Man skal så tæt på skærmen, at øjet nærmest brænder, for at kunne se de individuelle pixels.
8K er uden tvivl det store buzzword for årets flagskibe i tv-afdelingen, og selvom det virker lidt skørt, kan der være noget om snakken. Mængden af tilgængeligt 8K-indhold er nemlig yderst begrænset - men 8K med en opløsning på 7680×4320 pixel, har fire gange så mange pixels som 4K, og hvis man skulle lægge puslespil med pixeltallet fra et Full-HD tv, ville der skulle 16 af den slags paneler til at udfylde 8K.
Men ud over at kunne tæske mange flere pixel ud af et display, har årets 8K modeller også et andet væsentligt party-trick: Meget mere processorkraft.
De nye chips, der benyttes til 8K TV er nemlig både lynhurtige, og gør brug af AI og Deep Learning, til at kunne opskalere indhold fra henholdvis Full-HD og 4K, til 8K - med et meget mere flydende og levende billede til følge - og det er ikke blot noget jeg har læst i en udmelding fra TV-producenter - både under CES i Las Vegas tidligere på året, og på den netop overståede IFA-messe i Berlin, har jeg ved selvsyn kunne konkludere at: 8K er ret lækkert!
Fra Samsung lyder meldingen, at folk køber større og større skærme - og i år er 75" normalen og ikke en afstikker.
Når det så er sagt, har det nu lykkedes samme producent, som nogen af de første at skrumpe en 8K QLED skærm ned i et lille 55" format - I det herrens år 2019, en perfekt størrelse til det lille ekstra-tv på soveværelset.
Vi ved jo godt allesammen, at bigger is better, men det er alligevel ret vildt at glo på et 55" tv med 8K opløsning, hvor man skal så tæt på skærmen, at øjet nærmest brænder, for at kunne se de individuelle pixels.
Q900R 55" hedder det "lille" flagskibs-tv, der som alle de større skærme (op til 98") benytter Samsungs Quantum Processor 8K, der giver 8K AI opskalering.
Oven i hatten, understøtter skærmen også 240 FPS content og AMD Freesync.
Modellen forventes at lande i DK i løbet af efteråret, og mens vi afventer priser, kan vi skele til USA, hvor prismærket lyder på 3.000 dollars. (Godt 20.000 kroner) - væsentligt billigere end de større tv i Samsungs ypperste lineup.