Magasinet M!

Vanvittig vovehals laver sindssygt spring fra 4. etage og lander i en mini-pool

ADVARSEL: Forsøg ikke at lave et lignende stunt, næste gang du tjekker ind på et hotel.

Vanvittig vovehals laver sindssygt spring fra 4. etage og lander i en mini-pool

Hils på 8booth. En ung vovehals, som gør en dyd i at lave sindssyge udspring med et GoPro-kamera i panden for derefter at uploade det på enten YouTube eller sin Instagram-profil. Hans seneste halsbrækkende spring slår dog det meste, vi har set i år.

I den seneste tid har 8booth hærget det sydlige Californien, hvor han ifølge sitet Mashable har hoppet i havet fra høje klipper og små pools fra balkoner og tag. Og sidstnævnte er præcist det, han gør i ovenstående video.

Her er han taget til Laguna Beach, hvor han på ulovlig vis er trængt ind på det, der ligner et hotel eller lejlighedskompleks. Fra 4. etage springer han ud og lander lige akkurat i hotellets eller kompleksets dertilhørende pool. Et fuldstændigt vanvittigt udspring, du på ingen måde skal give dig i kast med, næste gang du besøger Alanya. 

Mens det californiske politi til tv-stationen KCAL9 siger, at de gerne vil tale med 8booth angående den ulovlige indtrængning, har 8booth ikke i sinde at tage den snak. Eller for den sags skylde tage det med ro lige foreløbigt, som nedenstående video viser.

@monchony 82' grow a pair

A video posted by ? Tim Lang ? (@8booth) on Sep 18, 2016 at 10:36am PDT

ANNONCE

Til KCAL9 siger den unge mand, der ikke vil stå frem med ansigt eller sit virkelig navn, at han da er kommet til skade et par gange. Men for er det det hele værd.

- Det har jeg på ingen måde lyst til. Mange synes, at det er dumt, men ved du hvad? Jeg synes, det er dumt at sidde i et aflukket rum dag ud og dag ind, siger han.

Han forklarer yderligere, at han i øjeblikket har yderligere fire spring i tankerne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce