Verdens dyreste skibsvrag – milliard-skat på havets bund splitter Spanien, Colombia og USA

Mere end ti år efter fundet ligger en af historiens mest sagnomspundne skatte stadig urørt på havets bund i det Caribiske Hav. Vraget af den spanske galeon San José, der sank i 1708 med en last af guld, sølv og smaragder, er i dag centrum for en juridisk strid, der involverer flere lande, private skattejægere og oprindelige folk. Skattens anslåede værdi lyder på over 5 milliarder dollars, og netop derfor er interessen alt andet end afdæmpet.

Et fund, der ændrede alt

Det var den amerikanske maritime arkæolog Roger Dooley, der på Thanksgiving Day i 2015 fandt vraget efter 31 års søgen. San José var en del af den spanske sølvflåde og var på vej mod Europa, da den blev angrebet af britiske krigsskibe ud for Colombias kyst. Kampen endte brat, da skibet eksploderede og sank. Ud af omkring 600 mennesker ombord overlevede kun en lille håndfuld.

San José har siden fået ry for at være den største sunkne skat i menneskehedens historie. Sammenligningerne går helt op til Tutankhamons grav, og fascinationen skyldes ikke kun værdien, men også den rolle skibet spillede i opbygningen af Europas rigdom og det globale handelssystem.

Hvem ejer historien?

Selvom vraget er lokaliseret, er det stadig uklart, hvem der egentlig har retten til dets indhold. Spanien hævder, at San José var et statsskib og derfor er beskyttet af suveræn immunitet, uanset hvor i verden det findes. Colombia mener derimod, at vraget ligger inden for landets økonomiske zone og derfor tilhører staten. Samtidig kræver amerikanske Sea Search Armada en andel, da selskabet hævder at have lokaliseret vraget allerede i 1980.

Dertil kommer oprindelige grupper fra både Spanien og Sydamerika, som argumenterer for, at skatten oprindeligt blev udvundet gennem tvangsarbejde og derfor bør betragtes som en form for historisk erstatning.

Skat eller kulturarv?

Flere historikere og arkæologer stiller spørgsmålstegn ved hele idéen om ejerskab. Forfatter og historiker Julian Sancton mener, at San José ikke bør opdeles mellem stater eller private aktører, men i stedet bevares som fælles kulturarv. Skibets last repræsenterer ikke bare rigdom, men fortæller historien om kolonitidens brutalitet, global handel og magtbalancer, der stadig præger verden i dag.

Ifølge denne tankegang hører skatten hjemme på museum, hvor offentligheden kan få adgang til historien frem for at se værdierne forsvinde i private samlinger eller statskasser.

Et opgør, der trækker ud

Mens internationale domstole, regeringer og interessegrupper kæmper videre, forbliver San José på havets bund som en slags tidskapsel. Hver dag, der går, vokser myten, og sagen udvikler sig mere og mere til et opgør om, hvem der egentlig har ret til fortiden – og hvem der skal betale prisen for den.