Magasinet M!

Verdens første...

Vi har samlet alt fra den første cyborg til det første sæt silikone-bryster. Nogen skal jo være først.

Verdens første...
Cyborg

Verdens første cyborg

Hvornår: 2012

Der er stadig et stykke vej til Arnold Schwarzenegger i Terminator-filmene, men professor Owen Holland fra University of Sussex i England afslørede i 2012 den første robot med kunstige knogler, muskler og sener. ECCEROBOT, som den hedder, kan efterligne kroppens bevægelser, og nu læner vi os bare tilbage og venter på, at den kommer og dræber os. 

ANNONCE
Verdens første...
Silikonebryster

Verdens første silikonebryster

Hvornår: 1962

Amerikanske Timmie Jean Lindsey blev den første kvinde til at få smidt et par silikoneimplantater på brystet. Hun var egentlig bare taget ind på Jefferson Davis Hospital i Houston for at få fjernet en tatovering på brystet, men her tilbød kirurgerne hende at medvirke i et forsøg, og så skulle de nok sørge for at rette hendes flyveører, når de nu var i gang. Det kunne hun ikke sige nej til, så ørerne blevet ordnet, og brysterne voksede fra en B-skål til en C-skål. Det var da en win-win.

ANNONCE
Verdens første...
Digitalkamera

Verdens første digitalkamera

Hvornår: 1975

Selvom det går skidt for giganten Kodak i dag, og de gik i betalingsstandsning i januar 2012, så var det faktisk dem, der opfandt digitalkameraet. Det første eksemplar, som du kan se på billedet ovenfor, blev samlet af ingeniøren Steve Sasson i 1975, og delene fandt han hist og pist fra andre afdelinger hos Kodak. Specifikationerne? Ja, de er ikke voldsomt imponerende, men kameraet på lidt over tre et halvt kilo knipsede billeder i 0,01 megapixel i sort/hvid, og det tog hele 23 sekunder at få fanget motivet. Man skal jo starte et sted.

ANNONCE
Verdens første...
Billede på internettet

Første billede på internettet

Hvornår: 1992

Ja, det var altså hverken porno eller sjove katte, der blev det første billede på nettet. Her er det sanggruppen Les Horribles Cernettes, der består af en samling kvindelige ansatte hos det europæiske center for forskning i partikelfysik, CERN. På Youtube kan du iøvrigt se flere af gruppens optrædener.

ANNONCE
Verdens første...
Motorcykel

Verdens første motorcykel

Hvornår: 1885

Her er den mest autentiske old school motorcykel, og selvom der allerede var lavet en motorcykel i 1867, så var det her den første gasdrevne i stedet for gammeldags damp. Reitwagen, som den blev kaldt af de tyske opfindere Gottlieb Daimler og Wilhelm Maybach, var i al sin enkelhed bare en cykel af træ med en påsat motor, og som du kan se, så er der ikke brugt de store kræfter på støddæmpning. 

ANNONCE
Verdens første...
Udgave af Playboy

Verdens første udgave af Playboy

Hvornår: 1953

Skulle du være så heldig at finde et eksemplar af Playboys første udgave med Marilyn Monroe på forsiden, kan vi afsløre, at der tidligere er blevet solgt sådan et magasin for 39.000 dollars på Ebay. Siden begyndelsen i 1953 er Playboy vokset til et kæmpe imperium, og legendariske Hugh Heffner er forbilledet for mænd over hele kloden.

ANNONCE
Verdens første...
Menneske i rummet

Første menneske i rummet

Hvornår: 1961

I starten af 1960´erne gik det strygende for Sovjetunionen i rumkapløbet, og de var langt foran amerikanerne. 12. april 1961 blev Yuri Gagarin den første mand i rummet, hvilket gjorde ham til en superstjerne i moderlandet og resten af verden. Men så var der lige noget med konkurrenternes Neil Armstrong, der landede på månen i 1969, og så var kampen ligesom ovre. Yuri Gagarin døde iøvrigt før månelandingen i 1968 under en rutineflyvning i et MiG-jagerfly, og hans kremerede rester blev begravet ved Kreml i Moskva.

ANNONCE
Verdens første...
Harddisk

Verdens første harddisk

Hvornår: 1956

5 MB var der plads til på IBM RAMAC 305, der var på størrelse med et voksent køleskab. Det var vanvittigt meget lagerplads i 1956, og IBM tog sig også godt betalt for deres vidundermaskine, da de leasede den ud for hvad der svarer til 160.000 dollars i dagens penge. Ouch. 

ANNONCE
Verdens første...
Undervandsmoské

Verdens første undervandsmoské

Hvornår: 2012

En god muslim skal gerne bede fem gange om dagen, og det kan godt være lidt svært at presse ind, når man samtidig er vild med dykning. Løsning: En moské under vandet. Det fik en gruppe dykkere fra Saudi-Arabien til at fylde nogle plastikrør med sand, som de sænkede ned under vandet ved byen Tabuk. Og vupti, så havde de et sted at bede. 

ANNONCE
Verdens første...
Mænd på toppen af Mount Everest

Første mænd på toppen af Mount Everest

Hvornår: 1953

New Zealænderen Edmund Hillary og nepaleseren Tenzing Norgay nåede som de første i historien op på toppen af det højeste sted på kloden 29. maj 1953. Mount Everests højeste punkt ligger 8.848 meter over havoverfladen, så ekspeditionen var nødt til at bruge iltapparater i den ekstremt tynde luft, men det er stadig ret godt klaret. Edmund Hillary blev senere slået til ridder for bedriften. 

ANNONCE
Verdens første...
Røntgenbillede

Verdens første røntgenbillede

Hvornår: 1895

Du kan takke den tyske fysiker Wilhelm Conrad Røntgen for, at du kan få diagnosticeret dine ømme knogler. 22. december 1895 tog han det første billede af menneskets knogler, og teknikken blev selvfølgelig opkaldt efter ham. Motivet var faktisk hans kones hånd, som du måske har gættet ud fra ringen på hendes finger, og Wilhelm Conrad Røntgen modtog den første Nobelpris i fysik i 1901 for opdagelsen. Godt gået.

ANNONCE
Verdens første...
Skyskraber

Verdens første skyskraber

Hvornår: 1884

Definitionen på en skyskaber er, at den skal være mindst 10 etager høj og bestå at en metalramme. Det lever Home Insurance Building i Chicago i USA lige præcis op til. Kontorbygningen var 42 meter høj, men den blev revet ned i 1931 for at give plads til en endnu større satan på 163 meter. 

I dag er verdens højeste skyskraber det imponerende Burj Khalifa i Dubai i de Forenede Arabiske Emirater, der består af 160 etager fordelt på 828 meter. Wow!

ANNONCE
Verdens første...
Klonede pattedyr

Verdens første klonede pattedyr

Hvornår: 1996

Hele verden så måbende til, da forskerne på Roslin Institute i Skotland 5. juli 1996 bragte det første klonede pattedyr frem i lyset. Fåret Dolly viste, at kloning slet ikke var science fiction, og nu venter vi bare på, at der dukker klonede mennesker op over det hele. Nej, etikken omkring kloning er stadig en heftig debat. Dolly blev iøvrigt aflivet 12. februar 2003, fordi hun led af en omgang lungesyge og gigt.

ANNONCE
Verdens første...
Flyvetur

Verdens første flyvetur

Hvornår: 1903

Brødrene Orville og Wilbur Wright skrev sig for alvor ind i flyhistorien, da de 17. december 1903 foretog den første flyvning. Det blev godt nok kun til 12 sekunder i luften og 37 tilbagelagte meter, men det tæller stadig.  

Del

Seneste nyt