Magasinet M!

Verdens mest berømte mandlige pornostjerne giver sit bedste råd til mænd i sengen

Gode råd fra en erfaren herre!

Johnny Sins, en af de mest berømte ansigter i voksenfilmindustrien, har afsløret den fejl, som mange mænd begår i soveværelset.

Med millioner af følgere på sociale medier og hundredvis af X-rated film på sit CV er den 45-årige pornostjerne utvivlsomt en ekspert inden for sit felt.

Og nu giver han et råd, der kan forbedre mænds præstationer i sengen markant.

I et interview med Daily Mail Australia fortæller Johnny, at det hyppigste spørgsmål, han får fra mænd, handler om, hvordan de kan gøre deres manddom større.

Desværre er hans svar ikke ligefrem løsningen på mindreværdskomplekser:

"Det er det spørgsmål, jeg får mest, men udover nogle risikable operationer, er der simpelthen ingen måde."

Men Johnny har et råd, der måske er endnu vigtigere at notere sig. Han forklarer:

"Jeg tror, mange fyre er meget egoistiske i soveværelset. Mange prøver bare at tilfredsstille sig selv frem for deres partnere. Og det er det stik modsatte af, hvad man burde gøre."

Ifølge pornoveteranen er nøglen til bedre sex at være en 'pleaser':

"Jeg har altid ønsket at tilfredsstille den pige, jeg var sammen med, og få hende til at få orgasmer 10-20 gange, før jeg overhovedet tænker på mig selv."

Sins understreger, at han nyder sex mest, når han kan forlænge oplevelsen så længe som muligt, hvilket er en win-win situation for begge parter.

"Mit råd er at give mere opmærksomhed til din partner og få dem til at komme så mange gange som muligt."

Det kan være lettere sagt end gjort, men disse erfarne stjerner ved måske, hvad de taler om – måske.

ANNONCE
Del

Seneste nyt