Verdens mindste dyr
Du kan sagtens få en abe, der kan ligge i hånden eller en hest til at chille på sofaen. Vi har fundet de mindste eksemplarer indenfor dyreracerne
Du kan sagtens få en abe, der kan ligge i hånden eller en hest til at chille på sofaen. Vi har fundet de mindste eksemplarer indenfor dyreracerne.
På næste side begynder vi med verdens mindste hund.
Den langhårede Chihuahua Boo Boo
Med sin beskedne højde på 10,16 centimeter kan Boo Boo kalde sig selv verdens mindste hund, og for at bevise det, kan den snuse sig frem til Guinness Rekordbog, hvor det står sort på hvidt. Så kan man jo diskutere, om Chihuahuaer egentlig er hunde, men det er en helt anden sag.
Bikolibrien
Kolibrien er lille, men bikolibrien er endnu mindre. Den vejer mellem 1,6 og 2 gram og er op til seks centimeter lang, hvilket må siges at minde mere om en velvoksen humlebi. Det gør den altså til verdens mindste fugl.
Bikolibriens vinger slår desuden med imponerende 80 slag i sekundet, og den er i stand til at svæve i luften og endda flyve baglæns.
Brookesia Micra
Når man kan balancere på spidsen af en tændstik, så er man lille. Kamæleonen Brookesia Micra blev opdaget i Madagaskar i 2012, og udover at være den mindste kamæleon i verden, så er den også en af de mindste reptiler.
Ifølge flere forskere skyldes dens klejne størrelse den såkaldte ø-dværgvækst, der får organismerne på en ø til at skrumpe på grund af øens sparsomme ressourcer.
Dværgsilkeabe
Klodens mindste art af aber lever i Sydamerika, hvor den render rundt i regnskoven og spiser frugt og insekter. Dværgsilkeaben kan blive op til 35 centimeter lang (halen fylder halvdelen) og vejer mellem 100 og 125 gram. Det latinske navn for aben er Cebuella Pygmaea, og før du overvejer at få en dværgsilkeabe som kæledyr, skal du lige vide, at de kommunikerer ved hjælp af højfrekvente skrig - ikke så rart.
Miniaturehesten Thumbelina
Når man tilhører en miniature-race og så samtidig er dværg indenfor racen, så bliver man ikke særligt stor. Thumbelina er kun 46 centimeter høj og vejer 26 kilo, hvilket gør den til den mindste hest på kloden. Hvis du skulle få lyst til at se dyret i levende live, kan du smutte forbi Goose Creek Farms i St. Louis i USA, hvor Thumbelina lokker turister til fra hele verden.
Se mere her
Paedophryne Amauensis
Ja undskyld det besværlige navn, men frøen her er så ny, at den endnu ikke har fået et mere ordret et af slagsen. Den blev opdaget i 2009 af en gruppe amerikanske forskere på en ekspedition i Papa Ny Guinea, og mini-frøen er kun 7,7 milimeter lang. Hvordan pokker spotter man så sådan en lille fætter? Ja, det beskriver en af forskerne selv sådan her:
"Da vi havde fundet ud af, hvor den kom fra, rodede vi bladene igennem, men fandt ikke noget, Derefter tog vi en håndfuld blade og smed dem i en gennemsigtig plastikpose, og der kunne vi se disse ekstremt små frøer hoppe rundt."
Humlebiflagermus
Det lille kræ lever i huler i Thailand og Burma, og den bliver op til 33 milimeter lang og vejer omkring to gram. Men den er stadig en flagermus, og de er ret klamme. Arten blev opdaget i 1973, og i dag er den på randen til at uddø.
Barbados Threadsnake
Selvom du måske er bange for slanger, så er der slet ikke noget farligt over den mindste af slagsen. Barbados Threadsnake lever, som navnet også antyder, på den caribiske ø Barbados, og den er kun 10 centimeter lang. Desuden er den blind, så den minder mest af alt om en regnorm.
Paedocypris Progenetica
Her er endnu et eksempel på et besværligt navn, fordi vi endnu ikke har fundet noget mere ordret. Fisken blev opdaget i en tørvemose i Indonesien i 2006, og den er ikke mere end omkring 7,9 milimeter lang, hvilket gør den til verdens mindste fisk. Der har dog været noget forvirring omkring den titel, fordi der har været andre mindre fisk, men de ikke har været kønsmodne. De fleste forskere betragter derfor Paedocypris Progenetica som den mindste fisk.
Vechur ko
Du skal føle dig lidt snydt, hvis du køber en halv ko, og det så viser sig at være af arten Vechur. Den indiske ko er nemlig ikke særligt stor. Gennemsnitshøjden ligger mellem 81 og 91 centimeter, og dens 130 kilo er næsten lavt nok til at bruge en ganske almindelig badevægt.