Magasinet M!

Verdens ondeste MTB

Den sorte kulfibersatan er klar til at smadre derudaf både på vejen og i skoven

Verdens ondeste MTB
Ved du hvad ligheden er mellem verdens største passagerfly og Terrasharks nyeste mountainbike? Begge er lavet i verdens stærkeste letteste materiale: Kulfiber.

Og hvad betyder det så for en cykel? Netop mountainbikes har en tendens til at være ret tunge, fordi de skal kunne klare at du kampsmadrer den.

Når den desuden som oftest er udstyret med i alt 30 klinger, en solid kæde, og ikke mindst en motherf.... af en hydraulisk forgaffel løber vægten derop ad. Specielt hvis cyklen som EPX Terrashark både har affjedring for og bag.


Ikke desto mindre har konstruktøren EPX, der bor i Australien, skabt noget så unikt som den komplette cykel: Let og alligevel stiv i rammen og lige perfekt til stupide stunts, lige landevej og ond offroad. Og til dem der siger, at fuld affjedring hæmmer kraftoverførslen, har EPX naturligvis også et svar: Justerbar forgaffel OG soft-tail.

Du bestemmer med andre ord langt hen ad vejen, hvilken type cykel du vil køre på. Til gengæld bestemmer du ikke selv, om du vil gå på kompromis med kvaliteten. Det har EPX nemlig nægtet.

Gearene er Shimano Deore-LX og Deore-XT, bremserne er Magura Louise, og forgaffel og softtail er fra hhv Manitou og Fox.
Resten? Ja det er også rent lir!

Pris: 15.999 kroner.

Nærmeste forhandler er T-Bikes i Birkerød. Tlf: 45 81 43 66. www.t-bikes.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt