Magasinet M!

Verdens sejeste håndvåben

'Det er ikke en kniv. Det her er en kniv' - nu med skydere

Verdens sejeste håndvåben
Smith & Wesson Model 460XVR 14'' Compensated Hunter
Type: Revolver

Land: USA

Længde: 54,6 cm.

Vægt: 2,5 kg.

Dette er luksusudgaven af 460XVR-modellen fra S&W. Når du køber den, får du et speciallavet løb på hele 35,6 cm. (Ja, det er længere end din javertus). XVR står for Xtreme Velocity Revolver og producenten hævder, at det er den kraftigste kaliber 45-revolver i verden. Og med tanke på, at den spytter en 13-grams patron ud med 2.550 km/t er der sgu nok noget om det.

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Taurus Raging Bull
Type: Revolver

Land: Brasilien

Længde: 41,9 cm.

Vægt: 2,2 kg.

Den brasilianske våbenfabrikant, Taurus, står ikke bag det største våben i denne artikel, men Raging Bull er så absolut et af de fedeste - og klart det med det fedeste navn. De har tidligere lavet Tyren i både .480 og .500, men nu er deres største model en .454 Casull. Men det er eddergodylme også stort nok. Den bliver markedsført som et sidevåben til jagt og er blevet brugt til at nedlægge både bøfler og elefanter. Det kan godt være Red Bull giver vinger, men Raging Bull kan pløkke dem af!

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Desert Eagle .50 Mark XIX
Type: Semiautomatisk pistol

Land: Israel / USA

Længde: 37,5 cm.

Vægt: 2 kg.

Den oprindeligt israelsk producerede pistol bliver af mange fejlagtigt regnet for det kraftigste håndvåben i verden. Men selvom det ikke er helt korrekt, kan du bide dig selv i næsen på, at den er kraftig nok til at nedlægge både bjørne og dig selv, hvis du affyrer den. Den har forresten været med i mere end 500 film og TV-serier.

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Colt .45-70 Peacemaker
Type: Revolver

Land: USA

Længde: 31,8 cm.

Vægt: 1 kg.

Samuel Colt patenterede sin første revolver i 1835. Men det var først i 1873, at han fremstillede Peacemakeren til det amerikanske militær, der brugte den flittigt i bestræbelserne på at få bugt med de indfødte. Colt har to gange prøvet at trække den populære revolver ud af produktion, men begge gange har de været nødt til at give efter for en voldsom efterspørgsel og sætte den i produktion igen.

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Smith & Wesson .44 Magnum Model 29
Type: Revolver

Land: USA

Længde: 41 cm.

Vægt: 1,8 kg.

Denne motherfucker af en revolver behøver ikke anden introduktion end dette citat fra Dirty Harry Callahan:

'I know what you're thinking. Did he fire six shots or only five? Well, to tell you the truth, in all this excitement I kind of lost track myself. But being as this is a .44 Magnum, the most powerful handgun in the world, and would blow your head clean off, you've got to ask yourself one question: Do I feel lucky? Well, do ya, punk?'

At det så ikke er verdens kraftigste håndvåben kan være fuldstændig ligemeget.

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Smith & Wesson Model 500 Magnum
Type: Revolver

Land: USA

Længde: 45,7 cm.

Vægt: 2,2 kg.

S&W 500 er det kraftigste masseproducerede håndvåben i verden. Færdigt arbejde. Selv om Pfeifer'en og WTS'en (Se andet sted) faktisk er kraftigere, er de specialfremstillede, så med sin produktion af 4,1 kJ (Det er rigtig meget energi) kan S&W claime verdensrekorden med rette. På deres hjemmeside står der, at 500'eren er velegnet til jagt - også på safari!

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Magnum Research BFR
Type: Revolver

Land: USA

Længde: 44,5 cm.

Vægt: 2,4 kg.

Som det - i folkemunde - populære efternavn Hand Cannon antyder, er der tale om en et meget kraftigt håndvåben. De største BFR'er skyder med .500 kaliber-patroner (1,27 cm) ligesom S&W Model 500. BFR står egentlig for Biggest, Finest Revolver, men samlere og fans af håndvåben med store kaliber ynder at lade det stå for Biggest, Fucking Revolver - og selv om det ikke er sandt, så er det dæleme sejt!

ANNONCE
Verdens sejeste håndvåben
Pfeifer Zeliska .600 Nitro Express
Type: Revolver

Land: Østrig

Længde: 55 cm.

Vægt: 6 kg.

Lad os lige dvæle ved Pfeifer'ens efternavn .600 Nitro Express. Det er den kaliber patroner, den skyder med. Det svarer til 14,8 millimeter, når de kommer ud af hylsteret. Det er stort! Og når man kan pumpe så store ting ud af sig, er det heller ikke underligt, at man er verdens kraftigste håndvåben. Den blev fremstillet på ordre fra en hovedrig schweizer ved navn Zeliska, og det var meningen, at der kun skulle bygges et eksemplar. Men mod, at få gøbben opkaldt efter sig, tillod alpemillionæren, at de producerede flere. Til gengæld koster et eksemplar hele 103.000 kroner - og som om det ikke var nok koster hver patron lige omkring 220 kroner. Så skal du altså være sikker på at ramme aftensmaden i først hug!

ANNONCE
Del

Seneste nyt