Verdens største private whiskysamling slår auktionsrekord med 29,4 millioner kroner
Med blandt andet Macallans gyldne flasker som samlingens midtpunkt.
Verdens største private whiskysamling er noget, der kan få folk op af stolene - specielt nu hvor den landede på auktion for nyligt!
Der var hele 1600 mennesker, som bød på whisky-samlingen, da auktionen løb af stablen tilbage i mandags d. 17. februar.
Og det er selvfølgelig ikke nogen helt almindelig samling.
Vi snakker 1932 flasker, som har fået det fine navn, "The Perfect Collection - Part One."
Samlingen var tidligere ejet af whisky-afficinado Richard Gooding fra Colorado, USA, som døde i 2014.
Og hvad får man så?
Højdepunktet var uden tvivl en Macallan 1926 Valerio Adami 60-års, og selve flasken alene blev solgt for intet mindre end 7,3 millioner kroner.
Det er den første flaske i auktionshuset, Whisky Auctioneer, som formår at blive solgt for over 1 million dollars.
Og der findes kun 40 flasker af netop denne udgave i hele verden!
Derudover bød samlingen blandt andet også på The Macallan 1928 Anniversary Malt 50 Year Old og et Macallan 62-year-old Lalique-sæt.
Hvis du mangler lidt gyldne dråber i samlingen, så vil Part II af samlingen blive auktioneret til april!
Samlet beløb indtjent for hele samlingen desuden?
29,4 millioner kroner.