Verdens sygeste massemord

Overalt hvor manden kigger hen i landsbyen ser han kroppe. Døde kroppe i alle størrelser, skudt eller hakket i stykker med macheter. Manden ser ned på sine fødder, som er farvet røde af blodet, der flyder i landbyens gader. Han går videre. Pludseligt får han øje på et lig. Han kan genkendte manden - det er hans egen nabo. De har boet sammen dør om dør i mange år. Han er selv hutu, men naboen er tutsi. Derfor er han død. Manden stopper et øjeblik, men så kommer han i tanke om, hvad han skal: Han skal se om der er nogen overlevende. For hvis der er, så skal de også dø.

Fra familiefar til dræbermaskine
Verdenshistorien er fuld af eksempler på, at et folkefærd pludseligt vender sig mod et andet og på kort tid ændrer sig fra helt almindelige fædre, sønner og naboer til blodtørstige dræbermaskiner. Og måderne at begå folkedrab på, er mange og blodige. Den sovjetiske diktator Stalin slog millioner af sine egne landsmænd ihjel i umenneskelige arbejdslejre, nazisterne sendte jøderne i koncentrationslejrenes gaskamre, de rivaliserende stammer i Rwanda slagtede hinanden med machter, og de cambodianske Khmer Rouge-soldater sendte deres naboer, venner og kolleger i torturfængsler.

Men hvad er det, der får gerningsmændene til at begå overgreb på uskyldige mennesker, alene på grund af deres etnicitet, religion eller nationalitet? Er det en ustabil psykologisk profil, frygt eller simpel ondskab?

- Gerningsmændene er i langt de fleste tilfælde ikke psykopater men derimod helt almindelige mænd. SS-systemet forsøgte faktisk at undgå psykopater og folk med voldelige tendenser. Derfor var mange af nazisternes brutale bødler normale velfungerende familiefædre med koner og børn, forklarer Johannes Lang, som er psykolog med speciale i folkemord ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det er tit de små skridt, der får menneskers moral til at flytte sig med hensyn til, hvad der er rigtig og forkert. Mennesket vender sig hurtigt til nye situationer, og det utænkelige kan pludselig blive hverdag. Så snart du er morder, virker vejen mod at blive massemorder ikke længere så lang.

Et skræmmende forsøg
Der er lavet flere forsøg gennem tiden for at se, hvor langt almindelige mennesker vil gå for at skade et andet menneske. Et af de mest kontroversielle forsøg er det såkaldte Milgram-eksperiment, der i al sin enkelthed går ud på ud på at teste, hvor autoritetstro mennesker er. I forsøget deltager tre personer, hvoraf kun den ene rent faktisk er forsøgsperson - de to andre er skuespillere. Den ene skuespiller fungere som forsker (autoriet), den anden som elev (offer). Forsøgspersonen får rollen som lærer (gerningsmand) og bliver udstyret med en knap, som han eller hun kan give stød af forskellig styrke med, alt efter om eleven svarer rigtigt eller forkert på en række spørgsmål.

Forsøgspersonen er placeret i et andet rum end eleven, men har under hele forsøget mulighed for høre, hvordan eleven lider, hver gang der gives stød. Hvad forsøgspersonen til gengæld ikke ved er, at det hele er skuespil, og at ingen kommer til skade under forsøget. 

Heldigvis. For da socialpsykologen Stanley Milgram i starten af 1960'erne første gang afprøvede forsøget, viste det sig, at hele 65 procent af forsøgspersonerne var villige til at give et andet menneske potientielt dødelige stød, alene af den grund, at de blev bedt om det. Faktisk kunne forsøgspersonerne sagtens have stoppet forsøget uden nogen form for konsekvenser. Men det gjorde kun de færreste.

Med ordre til at dræbe
Milgram-eksperimentet viser med andre ord, hvordan vi menneskers moral kan sættes ud af spil, når vi står over for en stærk autoritet som eksempelvis Hitlers Naziregime.

- Men der sker noget med mennesket, når det bliver sat i en position med så meget magt. Pludselig er man herre over liv og død, man er nærmest gudelig, og nogle beruses af den magt, fortæller Johannes Lang.

Et folkemord kræver dog også en autoritet, der kan udstede ordren til at dræbe - og en god grund., Nazisterne skødr skylden på Tysklands økonomiske krise, hutuerne havde den årelange konflikt med tutsierne, og De Røde Khmerer brugte fortællingen om kolonimagternes undertrykkelse til at forfølge diktatorens Pol Pots drøm om et smukt, selvforsynende bondesamfund i Cambodia.

Alle fortællinger, som autoriteten giver befolkningen som undskyldning for at slå ihjel.

Otte trin til ondskab
Forskeren Gregory Stanton mener, at folkedrab opstår i otte stadier, hvor det helt enkelt starter med de grupper vi opdeler vores samfund i. Det kunne lige så godt være jyder og københavnere eller noget helt andet. Grupperne kan selvfølgelig også være opdelt efter religion eller race, men det er først og fremmest forskellen på to grupper, der starter konflikten.

Herefter tager det fart, og en af disse grupperinger er snart udvalgt til fjende og syndebuk. Når fjenden er udpeget, kan umenneskeliggørelsen begynde. For her er fjenden ikke længere et menneske med følelser og rettigheder, men en fjende, der skal udslettes. Hutuerne kaldte tutsierne for kakerlakker, og jøderne blev sammenlignet med rotter. At umenneskeliggøre sin fjende gør selve drabet noget nemmere at håndtere, for det er lettere at slå en rotte ihjel end sin egen nabo.

Stadierne herefter går ud på at mobilisere, forberede og hjernevaske befolkningen ved hjælp af for eksempel propaganda, så alle er med på, at den udvalgte gruppe skal og må udslettes. Så kommer selve udryddelsen, eksempelvis nedslagtning, druknedød og gasning.

Kunne du gøre det?
Sidste skridt er at benægte alt. I slutningen af 2. Verdenskrig forsøgte nazisterne at slette så mange spor som muligt, blandt andet ved at jævne flere af deres koncentrationslejre med jorden og brænde vigtige papirer. Alligevel er Holocaust stadig det bedst dokumenterede folkemord, selv om det ikke er det seneste. De lange retssager mod nazisterne, der fulgte efter 2. Verdenskrig, gav et uhyggeligt indblik i, hvad der skete - og hvorfor. Mange SS-officerer og andre nazister nægtede at tage skylden for deres forbrydelser. De sagde, at de bare adlød ordrer, og først nåede at tænke over, hvad de havde gjort, da det var for sent. Præcis som vist i Milgram-eksperimentet.

Men betyder det så, at vi alle har en hensynsløs morder gemt i os? 

- Måske er vi ikke alle i stand til at blive gerningsmænd, mener Johannes Lang, men det er svært at forudsige hvem der har eller ikke har dette potentiale i sig.

- Selv om nazisterne frasorterede sadister og psykopater, så var der en tendens til, at gerningsmændene i mange tilfælde ikke bare henrettede deres ofre hurtigst muligt og på den mest humane måde, men at de også torturerede, voldtog eller på andre måder ydmygede deres ofre forinden, siger Johannes Lang og peger på et eksempel fra Holocaust:

En fangevogter i KZ-lejren Buchenwald beder en polsk fange om at begrave to jøder levende. Den polske fange nægter, og gerningsmanden banker ham med en skovl, hvorefter de to jøder tvinges til at dække ham med jord, så kun hans ansigt er frit. Han befries for jord og slipper med skrækken. Gerningsmanden beordre ham endnu en gang til at begrave de to jøder, og denne gang gør han ikke modstand. Fem minutter efter graves jøderne op igen, den ene er allerede død og den anden tæt på.

1.Sovjetunionen
Det kommunistiske sovjet-regime udryddelse af politiske fjender var ledet af Josef Stalin fra 1928-53. Antallet af ofre er ukendt, men man mener, at et tocifret millionantal døde af udsultning, tvangsarbejde, tortur og henrettelser. 

2. Holocaust
Holocaust kostede cirka seks millioner jøder livet under 2. Verdenskrig. De fleste døde i udrensningsmassakrer i jødiske ghettoer og henrettelser i koncentrationslejre.

3. Cambodia
De Røde Khmerers kommunistiske revolution i Cambodia fra 1975 til 1979 var udtænkt og udført af Pol Pot. 1,7 millioner cambodianere døde af sult, tortur, henrettelser og tvangsarbejde i det asiatiske land.

4. Armenien
Den tyrkiske regering iværksatte mellem 1915 og 1918 en udrensning af kristne armenierne. Mellem en og halvanden millioner armenere mistede livet.

5. Rwanda
Den langvarige magtkamp mellem Hutuer og Tutsier i Rwanda eksalerede, da hutuernes præsident Habyarimanas blev dræbt i et attentat. Cirka 800.000 tutsier blev dræbt af hutuerne på 100 dage fra april til juli 1996.

Josef Stalin
Josef Stalin voksede op i fattigdom med en fordrukken og voldelig far, der bankede både lille Josef og hans mor. Den voksne Stalin menes at have lidt af vrangforestillinger, paranoid personlighedsforstyrrelse og psykopati, og han fik tilnavnet "Stålmanden".

I perioden 1928-53 hvor Stalin var diktator i det kommunistiske Sovjetunionen blev millioner af mennesker ofre for hans terrorregime, hvor fjenderne var politiske modstandere. Under regimet oprettede man fangelejrene Gulag, hvor ofrene levede under modbydelige vilkår med arbejde i op til 16 timer dagligt. Kun de stærkeste overlevede. 

Pol Pot
Pol Pot voksede op i en velhavende bondefamilie med forbindelser til Cambodjas daværende kongehus. Under et uddannelsesophold i Paris blev han inspireret af 1950'ernes kommunistiske studentermiljø, og under revolutionen i Cambodja så han sit snit til at få opfyldt drømmen om det selvforsynende uafhængige bondesamfund. De Røde Khmerer rekrutterede børn helt ned til 12-års alderen som soldater og fangevogtere - deres unge alder gjorde dem lettere at hjernevaske.

Adolf Hitler
Den østrigskfødte Adolf Hitler blev i 1921 leder af De Nationalistiske Tyske Arbejderparti. Hitler blev udråbt til i rigskansler i 1933 og fik næsten uindskrænket magt til at forfølge systemets fjender: Jøder, kommunister, sigøjnere, homoseksuelle, handicappede og Jehovas Vidner. 1942 vedtog Nazityskland Endlösung - en plan om systematisk at udrydde alle jøder i Europa.