Verdens tyndeste mekaniske armbåndsur: Piaget Altiplano Ultimate
FINmekanik!
Mekaniske ure er lækre stykker håndværk i ophøjet form. Mekanikken kan bare et eller andet specielt. Det har en sjæl, som ikke findes i hverken quartz- eller digitale ure. Selvfølgelig er det svært at lave den store innovation og nytækning i et håndværk, der igennem 100-vis af år er blevet forfinet af specialister. Når det så er sagt, kan det jo altid blive vildere.
Her er det for eksempel urmærket Piaget, der er dukket op med verdens tyndeste mekaniske ur. Uret er kun 2mm tykt. Det er 1.6mm tyndere end verdens forrige tyndeste mekaniske ur. Uret hedder Piaget Altiplano Ultimate Concept, og som navnet antyder, er det en koncept-model, der endnu ikke kan købes for penge.
Det er selvfølgelig ikke muligt at lave sådan et stykke, uden kompromis. Derfor er dette et klassisk mekanisk ur, og ikke et automatisk. Det skal trækkes op med en nøgle, der giver det energi nok til 44 timer. Fordi uret er så tyndt, har det ikke været muligt at lave urkassen i stål, der er alt for svagt i de dimensioner. For at undgå at uret bøjer, er urkassen udført i en meget hårdfør cobalt-baseret legering.