Magasinet M!

Verdens værste flyulykke

583 mennesker døde i verdens værste flyulykke, der fandt sted på Tenerife i 1977. Her er den uhyggelige historie om katastrofen, der ændrede flytrafikken for altid.

"Der er placeret to bomber i terminalen. I får ti minutter til at redde så mange menneskeliv som muligt." Nogenlunde sådan lyder den besked, som den lille canariske uafhængighedsbevægelse CIIM (Bevægelsen for Uafhængighed for de Canariske Øer) indtelefonerer til Gando-lufthavnen i Las Palmas på Gran Canaria ved 12.30-tiden 27. marts 1977. Kort efter sprænger den første bombe i en blomsterhandel og kvæster otte mennesker hårdt. Den anden bombe sætter gang i en række uheldige beslutninger, der ender med at koste mange menneskeliv. Hele 583 af slagsen. Og dét selvom bomben slet ikke findes.

ANNONCE

KÆMPEFLY I MINI-LUFTHAVN
På grund af truslen om endnu en bombe ser myndighederne sig nødsaget til at lukke lufthavnen i Las Palmas, indtil de har clearet terminalen. Alle fly på vej til Gran Canaria bliver derfor omdirigeret til naboøen Tenerife cirka 25 minutter derfra. Deriblandt to Boeing 747-jumbojets. Den ene er et KLM-fly fra Amsterdam med 248 personer om bord. Piloten, Jacob van Zanten, er ved at lægge an til landing, da beskeden om den lukkede lufthavn kommer ind, og han må skifte kurs. Klokken 13.10 lander han i Los Rodeos-lufthavnen på Tenerife. Den anden Boeing 747 fra amerikanske PanAm med 380 passagerer og 16 besætningsmedlemmer er halvanden time forsinket fra New York. Derfor når den ikke at lande i Las Palmas, før lufthavnen bliver lukket - og derfor glider den gennem skydækket og ned på landingsbanen på Tenerife 35 minutter efter maskinen fra KLM.

KRITISKE MANGLER
Den lille lufthavn på Tenerife, Los Rodeos, er hverken bygget eller vant til de mange fly, som nu pludselig vrimler ind. Der er kun én landingsbane - og den er først seks år forinden blevet godkendt til at tage imod de store jumbojets, da den fik installeret et guidesystem til at hjælpe flyene ned. Da det er søndag, er der også kun to flyveledere på arbejde. Alt for få til den mængde fly, der pludselig bliver sendt deres vej. Mest kritisk mangler lufthavnen et jordradarsystem, der kan fortælle flyvelederne, hvor flyene er henne, når de befinder sig på jorden. Et livsvigtigt system i for eksempel tåge. Og det bliver tit tåget i Los Rodeos-lufthavnen, der ligger i 633 meters højde.

ANNONCE

EKSTRA BRÆNDSTOF TIL BÅLET
Parallelt med Tenerifes kombinerede start- og landingsbane løber en såkaldt taxiway, også kaldet en taxibane. De to baner er forbundet i begge ender, så de set ovenfra nærmest ligner et fladtrykt 0. Taxiwayen bliver typisk brugt til at bringe flyene til og fra startbanen, men på grund af den massive trafik ind til Los Rodeos beslutter flyvelederne også at tage den i brug til parkering. De to store jumbojets bliver placeret i den ene ende af taxibanen. Den sidst ankomne PanAm-maskine lige bag KLM-jetten. Nu kan de bare vente på, at lufthavnen på Gran Canaria bliver genåbnet.
Den lange ventetid begynder at genere Jacob van Zanten i det hollandske fly. Efter et par tilfælde med trætte piloter har KLM lavet nye regler for flyvetider, som betyder, at han senest tre timer senere skal af sted fra Tenerife. Ellers bliver de nødt til at tilkalde et nyt sæt piloter og betale for overnatning til de passagerer, som skal med hjem fra Las Palmas. For at spare tid vælger han at bruge ventetiden på at få fyldt 55 ton brændstof på, så han kan klare turen tilbage til Amsterdam uden unødig spildtid på Gran Canaria. Det skal vise sig at være en katastrofal beslutning.

TÅGEN KOMMER
Klokken 14.30 kommer meldingen, alle har ventet på: Lufthavnen på Gran Canaria er åben igen, da myndighederne ikke har fundet flere bomber. Men KLM-flyet er stadig ved at få fyldt brændstof på. Det forhindrer dog ikke de to mænd i kontroltårnet i at få sendt de mindre maskiner af sted. Det er en længere proces, fordi de er nødt til at sende de fly, der skal af sted, hele vejen ned ad startbanen, da taxibanen er spærret af parkerede fly. Hvert fly bliver altså nødt til at vente på, at det foregående er lettet, før det kan begynde at komme i position til at lette.
PanAm-jumbojetten er også klar til at lette, men vejen er spærret af KLM-flyet og brændstofvognen, der er ved at fylde flyets tanke op. Hvis der havde været 3,5 meter mere at gøre godt med, havde de kunnet snige sig forbi. Nu må de vente. Først klokken 16.26 er opfyldningen færdig. Men i mellemtiden er en tæt tåge begyndt at sænke sig over den lille lufthavn, sigtbarheden er nede omkring 500 meter - og den bliver hele tiden kortere.

ANNONCE

KATASTROFEN LURER
To minutter efter optankningen er færdig, får van Zanten tilladelse til at rulle ned ad startbanen. Nede for enden skal han lave en 180 graders vending og lette i den retning, han er kommet fra. For at spare tid beder flyvelederne PanAm-flyet om at følge efter. Godt halvvejs nede kan PanAm-flyet nemlig tage én af i alt fire forbindelsesveje væk fra startbanen og over til taxibanen. På den måde kan de rulle resten af vejen op til startpositionen, holde stand-by og komme hurtigt af sted, når KLM-maskinen er af vejen. Imens er sigtbarheden faldet til kun 120 meter, hvilket betyder, at flyvelederne i kontroltårnet ikke længere har visuel kontakt med flyene. Og uden jordradar er flyvelederne nu afhængige af kommunikation.
Mens KLM er ved at vende for enden af startbanen, bliver piloterne i PanAm-kabinen i tvivl om, hvilken af de fire forbindelsesveje til taxiwayen de skal dreje af ved. Flyvelederne har sagt nummer tre. Men den er bagudrettet, hvilket giver et nærmest umuligt sving for den store maskine. Den næste vej har derimod et let fremadrettet sving. Da piloterne allerede har passeret afkørsel tre, da de får beskeden, vælger de at tro, at flyvelederne har ment, at det er den logiske nummer fire, de skal tage. Imens sidder en utålmodig hollandsk pilot bag styrepinden i 400.000 kg metal med næsen mod dem.

ANNONCE

DØDELIG TEKNIK
Van Zanten er blevet klar til afgang. Så klar, at han giver fuld gas, før han bliver stoppet af sin andenpilot, der gør ham opmærksom på, at de hverken har fået bekræftet deres rute eller tilladelse til takeoff. Piloten træder på bremsen, mens de får bekræftet deres rute. De har endnu ikke fået starttilladelse, da han slipper igen og flyet begynder at rulle. Imens foregår denne radiokommunikation:
KLM: "Vi er påbegyndt takeoff."
KONTROL: "Ok. Stand-by for takeoff. Vi vender tilbage."
PANAM: "Vi er stadig på startbanen."
I KLM-cockpittet hører van Zanten kun ordet ok fra kontroltårnet, fordi PanAms besked afgives på præcis samme tidspunkt, og kommunikationssystemet fungerer som en walkie-talkie. Der er kun én, der kan snakke ad gangen. Flyenes skæbne er beseglet. De to piloter ser hinanden samtidig. Van Zanten forsøger at lette, og PanAm-flyet forsøger at dreje væk, men det er for sent. KLM-flyets vægt er for høj på grund af brændstoffet, så selvom det kommer i luften, flænser landingsstellet og motorerne igennem PanAm-maskinens skrog. KLM-jetten fortsætter 200 meter i luften, før den rammer startbanen igen og eksploderer i et flammehav, mens vragresterne kurrer videre ned ad startbanen. Samtlige om bord omkommer i flammerne.
 

ANNONCE

I PanAm-flyet dør langt de fleste på stedet, men der er overlevende. Der går dog et stykke tid, før de tilkaldte redningsfolk kommer dem til hjælp. På grund af tågen går der 20 minutter, før det bliver opdaget, at der er to fly involveret i ulykken.

De fleste af de i alt 70 mennesker - piloterne, fem besætningsmedlemmer og 63 passagerer - som kommer levende ud af det brændende skrog med det gabende hul på midten, klarer det på egen hånd ved at hoppe seks-syv meter ned fra vingerne. Mange brækker fødder eller ben i faldet og bliver slæbt væk af andre overlevende. Ni dør alligevel senere på hospitalet af deres kvæstelser. I alt er 583 mennesker døde.

ANNONCE

HVEM FUCKEDE OP?
Både de spanske, amerikanske og hollandske luftfartsmyndigheder bliver sendt til Tenerife for at undersøge årsagen til katastrofen. De to førstnævnte peger på van Zantens manglende starttilladelse som grunden. Hollænderne mener, at det er PanAm-pilotens skyld, fordi han ikke har taget den rigtige afkørsel.
Sandheden er, at en hel række ting er skyld i tragedien: Den lille lufthavn med mangelfuldt udstyr. For lidt plads. Kun to flyveledere på arbejde. Brændstof-påfyldningen, der forsinker flyene, til tågen kommer, og gør KLM-flyet tungere. Radiosystemet, der ikke kan klare to meddelelser på én gang. PanAms forsinkelse i New York. Og så selvfølgelig bomberne - både den rigtige og den falske - der skulle få verdens opmærksomhed rettet mod De Kanariske Øer. Det blev den i den grad, da den verdenshistoriens blodigste flyulykke blev konsekvensen af bomberne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce