Verdens vildeste rigmand

Sommeren, 1965. Der er fest på kostskolen Stowe, Buckinghamshire, England. En hollandsk pige trækker af sted med en spinkel teenager med briller og pagehår. De går ind i et soveværelse og lukker døren. Teenageren er jomfru.Da han går ud af soveværelset igen, er han det ikke længere. Og så alligevel. Ordet 'Virgin' (på dansk: jomfru) skal komme til at klæbe til 15-årige Richard Branson resten af hans dage, hvor alt fra fly, plader og pensionsordninger vil bære navnet Virgin.

Og det hele starter på Stowe, hvor den ellers ordblinde Branson paradoksalt er redaktør på det uafhængige skoleblad Student. Ambitionerne er fra starten skyhøje. Branson og hans kammerater lyver og spiller firmaer ud mod hinanden for at sælge annoncer til Student, der ikke har noget kontor, men må bruge skolens fællesområde og mønttelefon. Langsomt, men sikkert, får det nystartede ungdomsblad både annoncer og interview med stjerner som Mick Jagger og John Lennon i hus.

Skolen skider Branson fuldstændigt på. Da han i 1967 forlader Stowe, giver rektor ham følgende ord med på vejen: "Branson, enten bliver du millionær - eller også ender du i fængsel." Han skal vise sig at få ret i begge dele.

Sex, plader og en tur i spjældet
Da Branson stopper på Stowe, flytter Student adresse til en kælder, som er ejet af kirken. Ud over at lave magasin opretter folkene bag Student også en oplysningslinje, der hjælper unge med spørgsmål om kønssygdomme. Den slags er på det tidspunkt ulovligt i England, og Branson bliver slæbt i retten, inden anklagerne bliver droppet.

Cirka på samme tid får Branson den idé, at Student skal sælge plader via postordre. Pladepriserne i England har indtil da været fastsat ved lov, men nu kan intet forhindre 20-årige Richard Branson i at sælge LP-plader med Beatles og The Who til fem shilling mindre end konkurrenterne.

Ordrerne strømmer ind, og Branson og hans kumpaner har for første gang nogensinde penge på kistebunden. Postordrefirmaet får navnet Virgin Mail Order, da ingen af folkene bag Student for alvor har prøvet at drive forretning. Det går strygende for Virgin, indtil en poststrejke i 1971 er lige ved at lukke biksen. Løsningen bliver at åbne den første fysiske Virgin-butik, Virgin Megastore, på Oxford Street i London. Modsat de etablerede pladeforretninger, kan kunderne få lov til at hænge ud i Virgin Megastore, der har sofaer, hovedtelefoner og hashtåger til fri afbenyttelse.

De ansatte i Virgin Records nyder livet med sex i baglokalet og en joint i hånden, mens de pusher psykedelisk rock til den engelske ungdom. Ved en tilfældighed opdager Richard Branson, at han kan mangedoble indtjeningen ved at købe LP'er uden moms med løfte om at eksportere dem til Belgien - for derefter at sælge dem i England til den sædvanlige pris.

Det er en fed fidus, indtil de engelske toldmyndigheder kigger forbi og beslaglægger hele lageret af ulovlige eksport-vinyler. Richard Branson bliver ført væk i håndjern, og således får hans gamle rektor ret i den første del af sin profeti.

Partnerbytte og brancheskift
I sidste ende slipper Branson for en tur i spjældet, da han indvilliger i at betale den skat, han skylder og en gigantisk bøde. Bransons mor lægger lånene om i sit hus for at hjælpe med at betale. Branson tænker til gengæld stort og beslutter sig for at mangedoble antallet af Virgin Megastore-butikker, så indtjeningen kan blive stor nok til at file af på skattegælden. Samtidig beslutter han sig for ikke blot at sælge plader, men også at være med til at lave dem.

En gammel herregård bliver omdannet til pladestudie, der med tiden får besøg af navne som The Rolling Stones og Paul McCartney. Bransons egen bolig er langtfra noget slot. Han bor på en husbåd, hvor han spiser, sover og dyrker sex med sine kvinder, indtil han bliver træt af dem.

Én kvinde slår han op med, da han efter et LSD-trip ikke kan dyrke sex med hende uden at forestille sig, hun er en lille, morderisk dværg. Branson kaster i stedet sin kærlighed på Kristen Tomassi, der er kæreste med én af de musikere, der indspiller i Virgins pladestudie. Branson og Tomassi bliver gift i 1972, men har ikke den vilde kemi på lagnerne. Faktisk er de decideret allergiske over for hinanden med det resultat, at de begge konstant render rundt med røde udslæt på kønsorganerne.

Så går det bedre med de nystiftede pladeselskab Virgin Records, takket være en vis 19-årig musiker ved navn Mike Oldfield. Hans debut-album, Tubular Bells, udkommer i 1973 og bliver købt af knap tre millioner briter. Med ét slag etablerer Virgin Records sig som det nye, frække pladeselskab, der ikke er bange for at eksperimentere og gå nye veje.

Hjemme i sengen forsøger Richard Branson også at gå nye veje for at redde det skrantende ægteskab med Kristen Tomassi. En parmiddag med et par venner udvikler sig til et regulært partnerbytte med det twist, at Tomassi bliver boende hos Bransons ven.

Vi køber sgu en ø
I 1984 er 34-årige Richard Branson kendt af omverdenen som manden bag pladeselskabet Virgin Records og butikskæden Virgin Megastore. Internt i firmaet er han chefen, der altid lytter til forslag - og er klar på at holde en spontan fest på kontoret, hvis stemningen er til det.

Virgins - eller rettere sagt Bransons - forretningsstrategi kan også kaldes spontan, som da han i 1978 køber sin egen ø i det caribiske øhav. Branson er taget med sin nye kone, Joan Templeman, på ferie til de Britiske Jomfruøer. Han har fået et tip om, at han kan bo gratis, hvis bare han viser interesse for at købe én af øerne. For sjov tilbyder Branson 150.000 pund for øen Necker Island, cirka en tyvendedel af salgsprisen. Hans overraskelse er stor, da han dagen efter køber den caribiske ø for 180.000 pund, men købet af egen private sydhavsø blegner imidlertid ved siden af Bransons næste store projekt.

Pladeselskabsbossen er træt af den dårlige service på British Airways' fly mellem New York og London, så da han i 1984 får mulighed for at byde på ruten mellem New York og Gatwick lufthavn, slår han til. Det skal blive startskuddet til en årelang og beskidt kamp med det tidligere statsejede British Airways. En kamp, der for alvor sætter Virgin på landkortet - og Richard Bransons skæggede ansigt i medierne.

Løgn, bagvaskelse og bøsseklubber
Etableringen af flyselskabet Virgin Atlantic er ikke det eneste, der får Richard Bransons ansigt på avisernes forsider. Hans mere eller mindre vellykkede rekordforsøg danner i højeste grad billedet af en mand, du enten betragter som en modig eventyrer eller en excentrisk jubelidiot.

Som da han i 1985 forsøger at krydser Atlanterhavet i speedbåd på rekordtid. Båden kæntrer, og Branson med besætning må reddes i land i helikopter på den britiske stats regning. Branson er dog ikke mere rystet, end at han året efter slår rekorden med to timer. I 1987 tager han tilmed turen i luftballon og formår dermed bogstaveligt talt at blæse Virgins rød-hvide logo op i kæmpestørrelse i nyhederne. På dette tidspunkt er Virgin dog ofte i de britiske medier, om end af andre grunde.

Krigen mod British Airways er i slutningen af 80'erne gået ind i en endnu mere beskidt fase, hvor smædekampagner og luskede tricks er mere reglen end undtagelsen. De britiske tabloidaviser er fyldt med historier, der sætter Richard Branson i forbindelse med salg af narkotika via bøssenatklubben Heaven i London, som han er medejer af.

Mere fatalt for Virgin er imidlertid de vedvarende rygter om dårlig økonomi i Virgin Atlantic. Bankerne vil ikke røre ved Bransons flyselskab, så i et desperat forsøg på at skaffe kapital sælger Branson i 1992 sit livsværk, Virgin Records, til EMI for en halv milliard pund. Året efter bliver British Airways dømt for at have spredt injurier om Virgin og Branson i pressen.

Erhvervslivets pirat
Siden salget af Virgin Records i 1992 har Richard Branson mere eller mindre haft friheden til at gøre, hvad han vil. Som leder af Virgin-koncernen har han kastet sig over alt fra jernbanedrift til salg af cola. Som privatperson er han ikke bange for at blande sig i politik og humanitært arbejde.

Kritikere hævder, at han til gengæld ikke er meget for at betale skat af de godt 4,6 milliarder dollar, han angivelig er god for. Som en anden pirat har han mulighed for at gemme sig for omverdenen på Necker Island, der er blevet bygget om til et regulært ferieparadis med plads til velbeslåede turister, skuespillere og rockstjerner og naturligvis Branson selv - den ordblinde jomfru, der skabte et imperium.

Bransons mest excentriske projekter
Richard Branson har aldrig været bange for at satse på mærkelige forretninger.

Virgin Cola
Da Coca-Cola fra slutningen af 80'erne til starten af 90'erne forgæves forsøger at indføre New Coke med anderledes smag, ser Richard Branson muligheden for at få en bid af det lukrative sodavandsmarked. Virgin Cola ser dagens lys i 1994, men bliver aldrig et stort hit andre steder end på Virgins flyruter.

Fåret album

I 1982 ringer én af Richard Bransons mors veninder. Årsag? Én af hendes sorte får har lært at synge børnesangen Baa Baa Black Sheep, og nu vil hun gerne have den indspillet. "Okay," siger Branson, der indspiller det syngende får og udgiver det på single. Baa Baa Black Sheep når en fjerdeplads på den engelske top 20-hitliste.

Rejser til rummet

Midt i finanskrisen er der stadig rige mennesker, der vil betale for en tur i rummet. Det er i hvert fald ideen bag Virgin Galactic, der tilbyder ture til det ydre rum. Richard Branson regner selv med at være med på jomfrurejsen (høhø!) den 25. december i år. Om det lykkes, vil tiden vise.