Magasinet M!

Verdens vildeste sexrekorder

Marathon-onani, pensionist-prostituerede og verdens længste sjover. Vi har fundet syv vilde sex-rekorder, der får vores sexliv til at virke meget, meget kedeligt.



Verdens vildeste sexrekorder
Bare træk et nummer

Du har sikkert hørt om filmen The Houston 620 (jo, du har) fra 1999, hvor pornoskuespilleren Houston knalder ikke færre end 620 mænd. Houston er dog ikke længere indehaver af denne uden tvivl eftertragtede rekord, for i 2004 inviterede Lisa Sparxxx nemlig ikke mindre end 919 mænd indenfor (get it?), da hun slog gangbang-rekorden i Warsawa i Polen. Andre nævneværdige gangbang-rekorder tæller blandt andet Ariana Jollees tur i høet med hele 15 brasillianske transseksuelle, og Sabrina Deeps vellykkede forsøg på at knalde uafbrudt med 77 forskellige mænd i 2007. Lisa Sparxxx fik i det mindste lov til at gå til frokost.

Bonusinfo

For et par år siden meddelte den danske pornoskuespillerinde Helene Marie-Blixt, at hun havde slået den danske rekord i bunkepul - nemlig med hele 101 mænd. Det viste sig dog senere at være det pure opspind. Helene Marie-Blixt ville bare sætte fokus på samfundets stigmatisering af seksuelle afvigere. Der gik dog ikke længe før den såkaldte Fru D gav den falske rekord et nyt skud, men desværre dukkede der kun 91 mennesker op til seancen. I følge Ekstra Bladet. Altid Ekstra Bladet...

ONANI I TI TIMER

De fleste af os nyder at hive os lidt i fjederen en gang imellem, men der er grænser for, hvor længe det er sjovt. Altså, det er jo ligesom kun den allersidste del, der er noget ved. Men sådan er det ikke for pornostjernen Sonny Nash, der i 2012 onanerede ti timer og ti minutter ved det årlige Masturbate-a-thon. Dermed stak han japaneren Masanobu Satos rekord fra 2010. Masanobu starter ellers hver morgen med to timers onani, mens hans kæreste får overstået nogle af de daglige rutiner: "Han gør virkelig noget ud af det, og jeg har jo mine egne hobbyer," sagde hun til produktionsselskabet Metropolis i 2010.

Bonusinfo

I 2009 afholdte man det første Masturbate-a-thon i Danmark. Her blev også sat adskillige både Danmarks- og verdensrekorder. Se nedenfor:

ANNONCE
Verdens vildeste sexrekorder
En ordentlig sjover

Først og fremmest undskyld! Vi har tidligere påstået, at amerikanske Jonah Falcon har verdens største penis med sine sølle 33 centimeter. Det har han ikke. Roberto Esquivel Cabrera fra Mexico slår ham med hele 15 centimeter og kan altså fremvise et monster på hele 48 centimeter. Men ikke nok med det. Omkredsen ved penishovedet er hele 25 centimeter. Det er den mexicanske avis Vanguardia, der bringer historien om den 52-årige mand med det tredje ben. 

De kan også fortælle, at Roberto Esquivel Cabrera langt fra er en lykkelig ejer. Han kan ikke arbejde, kvinderne er bange for at have sex med ham (med god grund) og så kan han tilmed ikke få anerkendt sin penis som verdens største i Guinness Rekordbog, da 'der ikke findes en sådan kategori' ifølge en talsmand fra Guinness.

Bonus-info

Der har været mange tvivlere, der ikke troede på historien, så derfor fremlagde Cabrera et røntgenbillede fra lægen. Det har dog ikke været nok til at overbevise alle. 

 

? ON NOGET AT STIKKE DEN OP I

Der er desværre mere 100 år i mellem dem, for en af de få kvinder, der rent faktisk ville vide, hvad de skulle gøre af Jonah Falcons tredje ben, hed Anna Swan. Hun var skotsk, døde i 1888 og var, for at sige det pænt, et ordentligt skur af et kvindfolk. Anna Swan var ikke mindre end 2,3 meter høj, og har stadig rekorden som den højeste kvinde nogensinde. I 1872 giftede hun sig med en mand på nogenlunde samme størrelse, men desværre døde deres eneste barn under fødslen, og siden har forskere slået fast, at hvor en almindelig kvinde skal udvide sig ti centimeter for at føde et barn, måtte Anna Swan udvide sig hele 15 centimeter for at kunne føde sin egen rekord-baby, hvis kranie havde et omfang på 48 centimeter.

Bonusinfo

Den gennemsnitlige vagina er mellem 6,4 og 7,6 centimeter lang. Den kan dog udvide sig med op til 200 procent i såkaldt ophidset tilstand.

ANNONCE
Verdens vildeste sexrekorder
DM i onani

Her er listen fra Masturbate-a-thon i Danmark 2009:

Distance-ejakulation:

Mænd - 2,5 meter (dansk rekord)

Kvinder - 3,15 meter (verdensrekord)

Længste onani:

Mænd - 7,45 timer (dansk rekord)

Kvinder - 5,04 timer (dansk rekord)

Antal orgasmer:

Mænd - 8 (dansk rekord)

Kvinder - 222 (verdensrekord ved onani)

Præcisions-ejakulation:

Mænd - 6 cm fra Bulls Eye

Kvinder - Over alt i Bulls Eye

 

ORGASME-HELVEDE

De fleste kvinder ville vel blive taknemmelige, hvis de var sikret en orgasme eller to om dagen. Zara Richardson har det ikke helt på den måde. Men den stakkels englænder får altså også op mod 500 kildeture i underlivet om dagen. Det kan ske, når telefonen ringer i lommen på hende, når hun er i supermarkedet eller når hun kører med toget. Og ifølge Zara går hun ikke rundt i en konstant rus af lykkefølelse. Tværtimod er de mange orgasmer blevet lidt af et handicap for kvinden, der lider af såkaldt Genital Arousal Syndrome (Kønsorgan-ophidselse-syndrom):

"Folk tror, at jeg altid går rundt i ekstase, men orgasmerne ødelægger virkelig min hverdag. Den mindste bevægelse eller handling kan udløse en orgasme. Det er ekstremt opslidende," siger den 32-årige kvinde. Hun kan faktisk heller ikke finde en mand: "Der er ingen mand, der kan tilfredsstille mig," siger Zara, der nemlig også får ondt, hvis hun ikke får de mange orgasmer. Det må være lidt ligesom konstant at rende rundt med blå boller. Av for helvede.

Bonusinfo:

Det skønnes, at mellem 15-20 procent af kvinder sjældent eller aldrig får orgasme ved samleje. Det er der til gengæld 25 %, der altid gør ifølge womenshealthmag.com. For mænd er det 98 %, der altid får orgasme - og de sidste to procent er nok bare fulde.

ANNONCE
Verdens vildeste sexrekorder
Elefantklunker

De fleste af os kan godt li' at gå og prale med, at vi har et ordentligt sæt nosser, men det er ingenting i forhold til, hvad amerikanske Wesley Warren Jr rendte rundt med. Den arme mand var nemlig velsignet med det, der er blevet kaldt verdens største testikler. I alt vejede de omkring 60 kilo, og de var så store, at han blev nødt til at pakke dem ind i hættetrøjer. Wesley Warren Jr led af såkaldt "scrotal elephantiasis", der fik hans klunker til at vokse og vokse. Wesley Warren Jr deltog i flere programmer, og fik sågar samlet penge ind til at få opereret sine testikler ned til nogenlunde normal størrelse på et privathospital i Grækenland. Det gik dog hverken værre eller bedre, end at Wesley døde af sukkersyge få måneder efter sin operation.

Bonusinfo

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor dine testikler egentlig hænger og dingler uden for kroppen, ubeskyttet mod alt lige fra vildfarende fodbold til sure eks-kærester? Det skyldes, at den optimale temperatur for sæd er et par grader lavere end kroppens 37 grader. I øvrigt sender du cirka 100 millioner sædceller af sted i ét skud.

 

SKEDE STÆRKT GÅET

Der går rygter om thailandske prostituerede, der kan låse mænd fast i deres skede, indtil de indvilger i at betale lidt ekstra for de seksuelle ydelser. Russiske Tatyana Kozhevnikova kan ikke bare låse dig fast. Hun kan formentlig knuse din stakkels sjover med sine skedemuskler. Uofficielt har hun nemlig verdensrekorden for verdens stærkeste vagina. Hvordan får man så den? I Tatyanas tilfælde putter hun et æg lavet af træ op i skeden. Fra ægget hænger en snor, som hun sætter fast i en håndvægt. Og så løfter hun. Rekorden fra 2009 lyder på 14 kilo. Men hvorfor gør man det i det hele taget. Det har Tatyana heldigvis også forklaringen på: "Det er nok at træne vaginaen fem minutter om dagen, damer. Efter blot en uge vil I være i stand til at give jer selv og jeres mand uforglemmelig nydelse i sengen," fortalte hun i et interview med TheBodyShocking Show i England.

Bonusinfo

I Thailand kan du gå til shows, hvor pigerne skyder blandt andet dartpile, fløjter, kuglepenne, cigaretter, stearinlys, barberblade og ikke mindst bordtennisbolde ud af skeden. Og det er faktisk de samme muskler, de bruger, som dem Tatyana har trænet op. Hvis du vil se helt bizarre shows, skal du dog nappe en guldfiske-forestilling, hvor de skyder levende fisk ned i akvarier.

ANNONCE
Verdens vildeste sexrekorder
Pensionist og prostitueret

I 2001 arrestede politiet i Taiwan en 82-årig gadeluder, der var i gang med at sælge sig selv til en kunde. Og det er ikke første gang, at kvinden, som går under navnet "Grandma" er blevet knaldet i at forsøge at afsætte et knald i den asiatiske storyby. Politiet i Taiwans hovedstad har nemlig gentagende gang forsøgt at få hende på ret spor igen, men uden held. Grandma - eller Chiu, som hun egentlig hedder - blev prostitueret, da hendes mand døde, og med 40 år på bagen (eller måske nærmere på ryggen) havde hun indset, at de penge, hun kunne tjene på et knald (cirka 55 kroner) trods alt var langt højere end den offentlige forsørgelse. Politiet sagde i øvrigt i forbindelse med anholdelsen, at Chiu, takket være godt med make-up, lignede en på 70.

Grandma er dog ikke den eneste kvinde, der har skiftet folkepensionen ud med luksusfransk og hurtige håndjobs. I 50 år arbejdede de to tvillinger Martine og Louise Fokkens begge som prostituerede i Amsterdam, og var dermed de ældste tvillinge-prostituerede i verden.

Bonusinfo

I slutningen af 1800-tallet kunne man i USA få en såkaldt to-dollar seddel. Den blev dog hurtigt et symbol på prostitution, da de fleste af den tids prostituerede kostede to dollar. Sedlen blev derfor taget ud af produktion, og selv om den siden er blevet genindført, er to-dollar sedlen meget sjælden, og mistænkes af de mere overtroiske for at bringe uheld.

 

VERDENS ÆLDSTE PORNOSTJERNE

Verdens ældste mandlige pornostjerne er japanske Shigeo Tokuda. Han begyndte at lave porno, da han gik på pension som 60-årig efter at have arbejdet i rejsebranchen hele sit liv. I dag er han 80 og påstår i øvrigt, at hans kone stadig ikke har opdaget noget...

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce