Vi har mødt Camilla fra Paradise: Jeg forventede mindre begavede, og yngre deltagere
Hun snakker bl.a. om hendes alder og de andre deltagere.
Vi har mødt Camilla, som er en af de ældste deltagere ved dette års Paradise Hotel 2019. Vi inviterede hende med i Ni´mat Spa, og det er der kommet en lækker billedserie ud af. Se billederne og læs det eksklusive interview, lige her.
Navn: Camilla Nederby
Alder: 27 år
Civilstatus: Single
Særlige kendetegn: Blondine, smilende, snakkesaglig og klodset
Instagram: camned_
Snapchat: cnederby
Det var selvfølgelig super fedt og sjovt at få taget billeder til M!. Jeg er ikke vant til at stå foran et kamera, men jeg elsker at bryde en masse grænser, og synes derfor dette var en super fed mulighed at få.
Hvorfor lige Paradise Hotel? Det tror jeg mange tænker. Jeg har meldt mig til Paradise Hotel, fordi jeg igennem de sidste to år har stået meget stille herhjemme. Jeg følte mig ikke glad, lige meget hvad jeg foretog mig, og jeg havde bare brug for, at der skulle ske noget vildt og crazy. Jeg havde brug for at komme væk fra Danmark, og så derfor Paradise Hotel som en mulighed. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt og udfordrende.
"Jeg er jo lidt ældre end normen på Paradise Hotel.."
Jeg meldte mig til lige netop Paradise Hotel fordi jeg altid har fulgt med i programmet, og synes det er vildt spændende, at det er et spil med mennesker. Dét at skulle kunne manipulere med andre mennesker og selv forsøge at gennemskue andre, synes jeg er vildt lærerigt, og derfor var Paradise Hotel oplagt for mig.
Jeg valgte det selvfølgelig også fordi, jeg ville have en fed oplevelse, møde nye bekendtskaber og bare have en oplevelse for livet. Derudover ville jeg gerne have be- eller afkræftet de fordomme, som folk har om programmet.
Jeg har kun modtaget positiv respons på min deltagelse i programmet. Alle synes, det er vildt fedt, at jeg bare springer ud i det på trods af, at jeg er lidt ældre end normen i Paradise Hotel, og de glæder sig generelt bare til at følge med, og se mig på TV.
Der følger en del opmærksomhed med, og det er faktisk lidt underligt, at folk pludselig synes, man er lidt ekstra interessant blot fordi man er med i et program, men det er da meget sjovt. I det mindste har det kun været god opmærksomhed - indtil videre.
Man har selvfølgelig nogle forventninger til selve programmet inden man tager afsted. Jeg forventede at få en fed oplevelse, med en masse fede fester. Derudover forventede jeg at blive udfordret - både fysisk og psykisk - og lære mig selv at kende i uvante situationer.
"Jeg forventede, at nogle ville være mindre begavede - og en del yngre end jeg selv"
Qua min alder, så forventede jeg selvfølgelig også en del yngre deltagere, men samtidig forventede jeg en masse festglade mennesker. Derudover forventede jeg nok også, at nogle måske ville være mindre begavede og skabe sig en del.
Jeg er en af de ældste på hotellet denne sæson, og det kunne jeg til dels mærke. Det var mest, når der blev drukket. De drikker sig temmelig meget i hegnet, og den tid er jeg ligesom ovre. Der har jeg været engang! Ellers, synes jeg faktisk ikke, det var et problem.
"Jeg var nok den taktiske pige på hotellet"
Hvis de andre deltagere skulle beskrive mig på hotellet, så ville de nok sige, at jeg var en smilende, snakkesaglig og taktisk pige.
Det er meget underligt at være kommet hjem fra Mexico igen. Men, det er nu også rart at kunne få en almindelig hverdag igen. Dog savner jeg hotellet rigtig meget.
Jeg fortryder absolut ingenting i forbindelse med min deltagelse i Paradise Hotel. Jeg har forsøgt at være mig selv så meget som muligt, hvilket jeg også håber, at man kan se på skærmen.
Hvis jeg skal beskrive mig selv med tre ord, så er det sød, smilende og snakkesaglig.
Fortsæt sætningen: "Jeg har aldrig..". Jeg har aldrig taget stoffer, haft en trekant eller været sammen med mere end én fyr på en aften.
Medvirkende
Model: Camilla Nederby
Lokation: Ni´mat Massage og Spa, Hotel Clarion
Fotograf: Mikkel Laumann // Facebook: Mikkel Laumann Photography // Instagram: _mlaumann // Hjemmeside: mlaumann.com
Koordinator: Simone Klindt Hansen