Forestil dig at finde et helt kontinent, der har været “forsvundet” i næsten 400 år. Det lyder som noget fra en eventyrroman, men det er præcis, hvad forskere har gjort i jagten på det mystiske Zealandia – også kendt som Te Riu-a-Māui på maorisk.
Læs også: Kan du heller ikke få nok af fodbold? Så MÅ du se DM i indendørs
I 2017 blev Zealandia officielt anerkendt som Jordens ottende kontinent, men der er et twist: 94 % af det ligger under Stillehavet, nær New Zealand. Nu, næsten seks år senere, har forskere endelig boret ned i kontinentets sedimenter for at afdække, hvad der egentlig skete med dette skjulte land.
Hvad er Zealandia?
Zealandia er ikke bare en lille landmasse – det er en enorm formation, næsten på størrelse med Indien, der engang var en del af superkontinentet Gondwana. For omkring 60-85 millioner år siden begyndte Zealandia at rive sig løs fra Gondwana og synke ned i havet, hvilket efterlod det meste af kontinentet under vandet.
Selvom området har været kendt blandt geologer i årtier, var det først i 2017, at det officielt blev klassificeret som et kontinent på grund af dets unikke geologiske struktur. Dette kickstartede en række undersøgelser for at forstå kontinentets historie, klima og betydning for evolutionen af liv i Stillehavet.
Et ambitiøst projekt
For at finde svar på Zealandias gåder gik et team af 32 forskere fra 12 forskellige lande ombord på et skib og satte kurs mod det sydlige Stillehav. Over en ni uger lang ekspedition i 2017 borede de ned i havbunden på seks forskellige steder og nåede dybder på op til 1.250 meter. Alt i alt blev 2.500 meter sediment og stenprøver samlet til nærmere analyse.
Jamie Allan fra US National Science Foundation forklarede, at projektet gav en unik mulighed for at afdække Zealandias hemmeligheder. “Denne ekspedition gav indblik i Jordens historie, lige fra bjergdannelse i New Zealand til ændringer i havcirkulation og globalt klima,” sagde han.
Overraskende fund
Hvad fandt forskerne så? Blandt de mange prøver opdagede de hundredvis af fossiler fra arter, der tidligere levede på kontinentet. Disse fossiler spænder over mange forskellige miljøer og klimaforhold, hvilket indikerer, at Zealandia engang havde lavvandede havområder og landstykker – meget anderledes end den subakvatiske verden, vi kender i dag.
Rupert Sutherland, medforfatter på studiet, bemærkede, at kontinentets geografi spillede en vigtig rolle for, hvordan planter og dyr spredte sig og udviklede sig i Stillehavsområdet. “Fundene viser, at der engang var forbindelser mellem landmasser, som gjorde det muligt for liv at bevæge sig på tværs af regionen,” forklarede han.