Magasinet M!

Ville du sætte tænderne i disse farverige Lego-burgere?

Vi er en kende skeptiske?

Ville du sætte tænderne i disse farverige Lego-burgere?

Har du nogensinde kigget på din gamle rodekasse med Lego-klodser og tænkt: "De ser lækre ud. Dem kunne jeg godt æde."?

Selvfølgelig ikke. Det har vi heller aldrig. Men hvis det nu alligevel skulle ske, at du ville få lyst til at stikke et par klodser i munden, har en gruppe nørder (og mad-genier) åbnet en restaurantkæde i Filippinerne, hvor du kan få Lego-burgere i alle afskygninger.

Det skriver netmediet Metro.

ANNONCE

Men bare lige for at slå fast er burgerne ikke lavet ud af rigtig Lego. Og gudskelov for det. Det ville ikke være godt for dine tænder. I stedet er burgerne på Brick Burger, som restaurantkæden hedder, blot inspireret af de farverige Lego-klodser.

Bollerne er lavet ved hjælp af en Lego-agtig form og kan fås i flere forskellige farver - fra rød og sort til gul og orange. Skal vi være ærlige, ser de ikke specielt appetitvækkende ud, men de går godt på Instagram og vil helt sikkert få de fleste Lego-entusiaster til at klappe i deres små - eller store - hænder.

Kødet i burgerne er australsk og kommer med alle mulige forskellige slags toppings. Udover burgerne kører Brick Burger selvfølgelig også et Lego-tema og har Lego-figurer til at stå rundt omkring på hver enkelt restaurant, store Lego-loftslamper, Lego-stole og Lego-sæt, gæsterne kan lege med, mens de venter på maden.

ANNONCE

Brick Burger tilbyder også andre retter i form af pasta og kyllingevinger, som - forvirrende nok - ikke har noget som helst at gøre med Lego. Måske som et tilbud til de, der ikke har den store lyst til at sætte tænderne i boller, der ligner deres børns legetøj. Hører du til sidstnævnte, vil vi nok anbefale at finde en anden burgerrestaurant, hvor bollerne er gyldne og ser lækre ud.

ANNONCE
Del

Seneste nyt