Magasinet M!

Vin Diesels egen søn skal spille en ung Dom Toretto i Fast and Furious 9

Familie-værdierne fortsætter.

Til sommer skulle vi med alt held få muligheden for at se næste kapitel i Fast & Furious-sagaen, som denne gang eftersigende går all-in (igen igen).

Vi snakker rum-halløj, masser af smadder og ikke mindst Dom Torettos glemte bror, Jacob, som spilles af John Cena.

Det er hjernedødt, og det skal nok blive fedt.

Nu forlyder det via TMZ, at vi kan forvente at føre 'Familieværdierne' endnu dybere ind i franchisen.

Vin Diesel, som spiller Dominic Toretto, vil introducere sin egen søn i franchisen.

Den 10-årige knægt Vincent Sinclair får sin skuespillerdebut som en yngre version af Dominic Toretto.

Da Fast 9 introducerer den glemte bror Jacob, giver det mening, at vi får en række flashbacks med de to brødre i action.

Hvad siger folket - galt eller genialt?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce