Magasinet M!

Warner Bros. og J.J. Abrams eftersigende i dialog om ny Superman-reboot

Klar til en ny stålmand?

DC Comics' modsvar til til MCU - også kaldet DCEU, DC Extended Universe, var ikke ligefrem nogen kæmpesucces, og firmaet er gået mere over til enkeltstående produktioner med egne fortællinger.

Filmen, som startede DCEU, var Man of Steel tilbage i 2013, hvor Henry Cavill spillede den nye superman.

Den delte vandene og karakteren blev ikke just mere populær, da DC kom i gang med deres Justice League - en horribel superheltefilm!

Men nu går rygterne i Hollywood på, at J.J. Abrams er i dialog med Warner Bros. om, at Superman trænger til et reboot.

Og hvis nogen har evnen til at vække liv i gamle franchises, så er det Abrams, som desuden har tryllet med Star Trek og Star Wars.

Indtil videre er det blot rygter, men maskinen kører, og i forhold til Joker-succesen med Joaquin Phoenix giver det god mening, at Warner Bros. overvejer en ny strategi med deres unikke karakterer.

Hvad siger folket - klar til endnu en superman?

 
ANNONCE
Warner Bros. og J.J. Abrams eftersigende i dialog om ny Superman-reboot
Del

Seneste nyt