Magasinet M!

Weekendens F1-løb i Aserbajdsjan

Den hurtigste gadebane i F1-sæsonen

Det fjerde løb i F1 2019 finder sted i Aserbajdsjan, Baku City Circuit, i weekenden, den 26.-28. april. Det er byens gader, der lægger asfalt til, og der er sat rammer for et af sæsonen hurtigste gadeløb. Banen er en anelse sværere end sidste løb i Kina, men når det så er sagt, så er det en af de bybaner, hvor det rent faktisk er muligt at overhale, bl.a. på langsiden som er 1.200 meter. På andre bybaner, som Monaco og Singapore er kendetegnet netop, at det er næsten umuligt for kørerne at overhale. 

Aserbajdsjan er en af de nye drenge i F1-klassen. Det er nemlig kun fjerde gang, at banen bruges til F1, men Baku City Circuit er den hurtigste gadebane i F1 sæsonen, og der er god grund til at glæde sig. Men, ikke for kørerne selv. Der er nemlig mange af dem, som slet ikke bryder sig om weekendens bybane.  

ANNONCE
Aserbajdsjan, Baku City Circuit

Banens længde: 6.003 meter

Banerekord: 1:43:441 (Sebastian Vettel 2017)

Antal omgange: 51

Vi husker bl.a. 2018-løbet i Aserbajdsjan for Magnussens teamkammerat, Grosjean, som lå til en rigtig flot placering, men ender med at udgå. Det gjorde han, fordi han under en safety car zigzagger, for at holde varmen i dækkene, og ender med at styre raceren direkte ind i barrieren. Lad os håbe, han har lært af den fejl til weekendens løb. 

De to Haas F1-kørere, Magnussen og Grosjeans, har til weekenden fået placeret tre A´er og teksten ´In Loving Memory´ på raceren. De tre A´er referer til Anders Holch Povlsens tre børn, som mistede livet sidste weekend i Sri Lanka. Anders Holch Povlsen og Bestseller har med tøjmærker Jack&Jones støttet Kevin Magnussen siden han kørte Formel 3, og var sidenhen sponsor for Renault, da Magnussen kørte for teamet tilbage i 2016. 

Seneste tre vindere i Aserbajdsjan:

Lewis Hamilton, 2018 mercedes

Daniel Ricciardo, 2017 Red Bull

Nico Rosberg, 2016 Mercedes

Se løbet søndag den 28. april kl. 14.10 på Viaplay

ANNONCE
Foto: Grand Prix - Weekendens F1-løb i Aserbajdsjan Foto: Grand Prix
Del

Seneste nyt

Annonce