Magasinet M!

Weekendens F1-løb i Rusland: Flad som en pandekage

Selvom banen er temmelig flad, så er det stadig en ret svær bane for kørerne

Det 16. løb i F1 finder sted i Rusland, Sochi Autodrom, i weekenden den 27.-29. september.

Det her, det må være Ruslands svar på Padborg Park - den er flad som en pandekage, men man skal ikke lade sig snyde af den flade racerbane. Det er stadig en ret svær bane, for der kan være ekstremt glat. Hvis kørerne skal satse, og vinde tid i kvalifikationen, så skal de gøre det i sving 7 eller 8. Banen indeholder en masse skarpe sving, men der er altså gode muligheder for overhaling generelt. 

ANNONCE
Rusland, Sochi Autodrom

Banens længde: 5.848 meter

Banerekord: 1:35.86 (Valtteri Bottas, 2018)

Antal omgange: 53

Topfart: 339 km/t

Længste langside: 650 meter

Det er stadig en forholdsvis ny bane på F1-kalenderen, men det gør ikke stemningen mindre god. Vi husker særligt 2018-løbet for en rigtig god Kevin Magnussen-weekend. Han forlængede sin kontrakt med Haas fredag, satte 5. hurtigste tid i kvalifikationen lørdag og kørte en 8. plads hjem søndag. Lad os håbe på, at den kommende weekend bliver mindst lige så god for Magnussen - ihvertfald ift. at hive point med hjem. 

Et fun fact om banen i Sochi er, at det er den eneste by, der både har afholdt vinter OL og et Formel 1-løb.

Seneste tre vindere i Rusland:

Lewis Hamilton, 2018 Mercedes

Valtteri Bottas, 2017 Mercedes

Nico Rosberg, 2016 Mercedes

ANNONCE
Del

Seneste nyt