Magasinet M!

Weekendens F1-løb i Tyskland: Vejret kan være en kæmpe gamechanger

Endnu en F1-weekend i vente

Det elvte løb i F1 finder sted i Tyskland, Hockenheimring, i weekenden den 26.-28. juli.

Hockenheimringen kan huse op til 130.000 tilskuere, så atmosfæren er nem at få øje på. Weekendens bane er egentlig ikke særlig svær, men banen kan være svær at overhale på. Et fun fact fra banen er, at Michael Schumacher har vundet fire gange på netop denne bane, og dermed også sat rekorden for flest sejre ved det tyske grandprix. 

Hockenheimringen har et rigtig, godt greb uden at slide alt for meget på dækkene - så det er helt sikkert en weekend, hvor kørerne kommer til at angribe hinanden. 

ANNONCE
Tyskland, Hockenheimring

Banens længde: 4.574 meter

Banerekord: 1:13.78 (Kimi Räikkönen 2004)

Antal omgange: 67

Længste langside: 730 meter

Vi husker tydeligt løbet sidste år, hvor Hamilton startede som nr. 14, men alligevel lykkedes det ham at køre sig helt frem og faktisk vinde det tyske grandprix. Det gjorde han på bekostning af Sebastian Vettel, som mistede kontrollen over bilen da regnen satte ind. 

Om banen siger Ricciardo: "Det er en sjov bane, som man altid glæder sig til at vænne sig tilbage til. De tyske fans er fantastiske, den tyske øl er god, og så glæder jeg mig selvfølgelig til mere schnitzel". 

Seneste tre vindere i Tyskland:

Lewis Hamilton, 2018 Mercedes

Lewis Hamilton, 2016 Mercedes

Nico Rosberg, 2014 Mercedes

ANNONCE
Del

Seneste nyt