Tech & Gadgets

Whisky- og tobakslyset er det eneste rigtige lys til macho-manden

Få stemningen fra 1800-tallets cowboy-saloon direkte ind i din i forvejen hyper-mandige man cave.

Whisky- og tobakslyset er det eneste rigtige lys til macho-manden
M!
Af M! 16. januar 2017
3032954

Det er sjældent, at du finder to ting, som komplimenterer hinanden bedre end alkohol og tobak. Her snakker vi selvfølgelig ikke om Mokai og Prince Light, men nærmere whisky og cigar. Du ved, rigtige macho-ting for rigtige mænd.

Med andre ord kan du altså snildt smide kærestens lilla lavendel-bloklys ud ad vinduet. Det eneste lys, som er værd at eje, er ‘Northern Lights Whiskey and Tobacco’. Ikke nok med at du får den maskuline duft fra enhver cowboy-saloon, får du også en lille hilsen kaldet “snappy snippet” på bagsiden af lyset. Det kan være alt fra alkoholiske fun facts til ren og skær humor.

Lyset kan brænde i op til 35 timer og vil passe perfekt til de brune læderstole og verdenskortet. Er du også så mandig, at du er stoppet med at spille Lotto, fordi kuglerne er for små? Så må ‘Northern Lights Whiskey and Tobacco” være noget for dig.

De koster i omegnen af 100 kroner og kan købes her.

PS VR2 er faldet i pris – nu bliver virtual reality pludselig fristende

Læs også: PS VR2 er faldet i pris – nu bliver virtual reality pludselig fristende

Hvorfor det er en dårlig idé at genbruge selv de stærkeste passwords

Læs også: Hvorfor det er en dårlig idé at genbruge selv de stærkeste passwords

Tech & Gadgets

Se flere artikler