Hollywoods mest karismatiske skuespiller er gået ind i whiskyens verden. Willem Dafoe har nemlig slået sig sammen med Islay-destilleriet Laphroaig for at skabe en limited edition-udgivelse, der lander i 2026.
Fra film til fad
Dafoe har arbejdet tæt med Laphroaigs seniorblender Sarah Dowling, hvor hans spontane beskrivelser under blindsmagninger blev brugt som inspiration til den endelige whisky. Skuespilleren, der på forhånd var fan af destilleriet, beskriver selv oplevelsen sådan: “Jeg er ikke ekspert, jeg prøvede bare at sætte ord på, hvad jeg følte – og de byggede videre på det.”
Læs også:
“Som at kysse en havfrue”
Samarbejdet lanceres under Laphroaigs nye “Unphorgettable”-kampagne, hvor kortfilmen The Taste allerede er ude. I filmen forsøger Dafoe at sætte ord på den karakteristiske røgede smag, som han poetisk beskriver som “at kysse en havfrue i en robåd på et oprørt hav.”
Lang kærlighed til Islay
Dafoes forhold til Laphroaig går tilbage til 70’erne, hvor han første gang blev introduceret til whiskyen i New York. “Jeg var allerede fan, da de kontaktede mig,” fortæller han. Han er desuden officielt registreret som en “Friend of Laphroaig” og ejer symbolsk en kvadratfod jord ved destilleriet.
Mens vi venter…
Indtil Dafoes egen flaske rammer hylderne, kan fans prøve Laphroaigs nye Elements 3.0 – en whisky skabt efter en brand ændrede tørvens karakter og gav drikken noter af chokolade og kaffe.
Læs også: