Magasinet M!

Wrath of the Lich King Classic: Blizzard skruer tiden tilbage til 2008

Klar på raid?

Timelange raids i Icecrown, cola og chips ved gamerbordet og artikler om gamere der væltede omkuld af timelange spilsessioner. Slut-nullerne var storhedstid for World of Warcraft, og MMO'ets anden expansion Wrath of The Lich King står for mange som den ultimativt nostalgiske periode for spillet - det var storhedstiden, hvor op mod 12 millioner gamere loggede ind, for at geare op og queste i de barske omgivelser i Northrend. 

Nu kalder Blizzard gamle og nye spillere til Northrend igen - World of Warcraft Classic har nemlig annonceret udvidelsen: Wrath of the Lich King Classic. 

ANNONCE
Wrath of the Lich King Classic - Cinematic

Spillet der udkommer senere i 2022 er ligesom de tidligere installationer i WoW: Classic serien en genskabelse af det originale gameplay, med mere moderne grafik og bedre teksturer. 

En del af de "nye" features er nye for WoW Classic, men genkendelige fra det originale spil: Death Knights introduceres som nye helteklasse, Northrend bliver tilgængelig for udforskning og så for spillet både achievements og startraidet Naxxramas. 

ANNONCE
Booooone storm! - Wrath of the Lich King Classic: Blizzard skruer tiden tilbage til 2008 Booooone storm!

Wrath of the Lich King Classic giver Blizzard mulighed for endnu en gang at kaste fokus på deres måske mest elskede bad-guy, nemlig Arthas Menethil, der også har været i fokus i hovedserien af spillets seneste expansion: Shadowlands.

Annonceringen af WoW: Wrath of the Lich King Classic kom på samme tid som annonceringen af den nye kommende Warcraft expansion: World of Warcraft: Dragonflight

ANNONCE
Del

Seneste nyt