Film

Zack Snyder: Justice League 2.0 bliver 4 timer lang og med 80 procent nye visuelle effekter

Der er sket nogle solide ændringer.

Zack Snyder: Justice League 2.0 bliver 4 timer lang og med 80 procent nye visuelle effekter
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 5. januar 2021

Justice League: The Snyder Cut forventes at få premiere i løbet af 2021, og vi er mange, der er spændte på, om Snyder kan redde den ret så uheldige kreation fra 2017.

Og i et nyt interview kaster Snyder endelig lidt lys over, hvad vi kan forvente i forhold til nye skud og den nye sammensætning.

Først og fremmest starter vi med lidt en kedelig omgang.

Det nye cut har kun 'en meget lille portion' nye optagelser, som er skudt efterfølgende.

"Først og fremmest skal jeg lige understrege – det er nærmest kun to scener, som jeg har tilføjet på ny. Sandheden er, at resten af den 4-timers lange film er sammensat af, hvad jeg optog i 2017. Sandheden er også, at jeg bøvlede med studiet, og nu har jeg mulighed for at vise filmen efter, hvad jeg ønskede – uden nogen påvirkning udefra."

Sååå ja, filmen bliver 4 timer lang!

Hvortil han dog tilføjer:

"Omkring 80 procent af filmens visuelle effekter, er helt nye og aldrig set før – jeg glæder mig til at vise folk filmen på den måde, som den var ment."

Det bliver spændende at se, om den kan løfte niveauet!

 

Kathryn Hahn afslører improviseret sexscene i ‘Step Brothers’ – og det er lige så vildt, som det lyder

Læs også: Kathryn Hahn afslører improviseret sexscene i ‘Step Brothers’ – og det er lige så vildt, som det lyder

4 fede ting du skal streame i juleferien

Læs også: 4 fede ting du skal streame i juleferien