Zack Snyders 300 bliver forvandlet til en tv-serie
En prequel til den originale Gerard Butler-film.
Zack Snyder fik for alvor skabt en kultklassiker tilbage i 300, hvor Gerard Butler og 299 andre muskuløse mænd gav folk et actionbrag af en film og motivation til enten at melde sig til fitness eller søge på '300 workout routine' på Youtube.
Filmen fortalte en fiktiv historie om Slaget ved Thermopylæ med afsæt i Frank Millers grafiske tegneserier - og den fik også en fesen toer, der fortsatte universet uden samme gnist.
Nu er det dog atter tid til at genbesøge universet - 300 bliver nemlig til en tv-serie, ifølge Variety.
Zack Snyder er i dialog om at vende tilbage - og selve serien vil være en forhistorie til filmen uden afsæt i Frank Millers tegneserieunivers.
Det bliver altså før slaget i 300 og enten uden Kong Leonidas, eller med en ung udgave.
Det vil tiden vise!