Magasinet M!

Anthony Mackie afslører: Den nye Captain America-film vil nulstille MCU

Captain America 4 vil kridte banen op til den nye epoke!

Marvel har vist kigget DC Comics over skulderen for en gangs skyld, for bremsen er trukket på en række projekter, og rygterne går på, at der sker noget af en omvæltning, når først multiverset for alvor spiller ind i MCU.

Vi får "kun" Deadpool and Wolverine i år, mens vi skal vente til februar 2025, før vi får et decideret videre kapitel i den overordnede storyline med Captain America: Brave New World.

Og hvis man skal lytte til den nye Captain America, Anthony Mackie, så er det nu, det hele sker.

I et nyt interview med EW fortalte han følgende:

"Captain America 4 er en klar nulstilling. Den redefinerer konceptet om, hvad universet (i MCU, red.) er, og hvad det skal blive til. Disse film giver os en tydelig idé om, hvad Marvel peger henimod, ligesom vi så med Captain America: The Winter Soldier."

Og netop Winter Soldier var forvarslingen på spliden i Avengers-gruppen og indsigten i, at S.H.I.E.L.D. var blevet infiltreret af Hydra.

Hvad mon det betyder for den nye Captain America? Det vil tiden vise. 

Med Jonathan Majors fyret i rollen som Kang efter uheldige hændelser i privaten er den nye baddie ikke afsløret - så det bliver spændende at følge med i.

Ifølge Mackie går Captain America 4 back to basics og vil ikke omfatte så meget multivers - mere fokus på gammeldags spionage med rødder tilbage til The Incredible Hulk fra 2008.

Vi skal nok holde jer opdateret, når der er nyt i sagen!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce