© M!

M! tester: Coca-Cola på dåse, plastik- eller glasflaske?

En ekspert hævder, at den mest rene Coca-Cola smag findes på glasflasker. Men kan man egentlig smage forskel? Vi har lavet vores egen (meget) uvidenskabelige test.

17. februar 2016 af Redaktionen

De fleste mennesker har et forhold til Coca-Cola. Den amerikanske læskedrik med mange år på bagen, som fås i mange varianter og i mange beholdere.

Rigtig mange har også en mening om, at Coca-Cola smager bedst fra enten plastik-, glasflaske eller dåse.

Mange mener nemlig, at de kan smage forskel.

Biokemikeren Sara Risch fortæller, at det hele handler drikkens reaktion mod de polymer, som findes i beholderen, den ligger i, skriver Mirror.

Polymer er molekyler, som er sat sammen og reguleret af producenten, så de reagerer eller ikke reagerer på eksempel væsken i dåsen, glasset, flasken og så videre.

Fx i en dåse med Coca-Cola, så absorberer dåsen faktisk noget af cola-smagen.

“Selvom selskaberne bag læskedrikke og mad arbejder for at modvirke en reaktion til maden og drikkelsen, så sker det faktisk,” siger Sara Risch.

Omvendt er det sjovt nok for plastiskflasken, hvor indersiden er beklædt med polymer acetaldehyd, som har den største forudsætning for at trænge ind i smagen på væsken.

Hun fortæller også, at glas er den mest inaktive beholder sammenlignet med plastikflaske og dåse, så skulle i realiteten give den mest rene smag.

Men kan man i virkeligheden smage forskel?

Det satte vi os for at undersøge med en helt uvidenskabelig blindtest.

I panelet havde vi en deltager, som foretrak Coca-Cola fra dåse, og resten foretrak Coca-Cola fra glasflaske. Alle deltagerne nød ofte drikken, mens eksperten fra Woman har nydt læskedrikken hver dag i årevis.

De skulle herefter blindsmage Coca-Cola fra henholdsvis dåse, glas- og plastikflaske. Colaen blev hældt op i et glas - da det jo reagerer mindst på smagen - og skulle indtages med det samme, så der ikke kunne være en mulig reaktion med glasset, som det blev hældt op i.

Overraskende nok, så kunne 3 ud af 4 nemt pege på glasset, som indeholdt Coca-Cola fra dåse.

“Den lugter anderledes,” var den første indikation.

Endnu mere pudsigt blev det, da deltagerne skulle nævne deres favorit. Her svarede samtlige deltagere, at de foretrak glasset, som indeholdt Coca-Cola fra plastikflaske.

Altså fra den beholder, som skulle påvirke smagen mest.

Det skal understreges, at testen ovenfor er helt uvidenskabelig og alle selvfølgelig har deres egen mening. Men det giver stof til eftertanke.

Hvad foretrækker du?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste