Magasinet M!

10 af historiens bedste high school-komedier

High-school-komedie-genren er efterhånden noget udvandet. Men der findes dog perler iblandt. Vi har samlet nogle af de bedste i filmhistorien.

10 af historiens bedste high school-komedier

THE BREAKFAST CLUB (1985)

Instruktør: John Hughes

Med: Emilio Estevez, Judd Nelson, Molly Ringwald med flere.

Om: Det er den ultimative high school-film med de klassiske high school-typer. Vi har atleten, prinsessen, nørden, den kriminelle og outsideren, som alle er blevet tildelt en sveder en lørdag eftermiddag. Selvom de er vidt forskellige ved første øjekast, finder de i løbet af filmen ud af, at de har mere til fælles, end de ellers troede. The Break Fast Club er simpelthen indbegrebet af high-school-komedien.

ANNONCE

FERRIS BUELLER'S DAY OFF (1986)

Instruktør: John Hughes

Med: Matthew Broderick, Alan Ruck, Mia Sara med flere.

Om: Filmen, du sikkert kender som En Vild Pjækkedag på dansk, følger en ung Matthew Broderick, der snupper en dag væk fra skolebænken. Og vi snakker altså ikke bare om en dag hjemme under dynen. Hvis alle pjækkedage var som Ferris Bueller's i den anden John Hughes-klassiker på listen, ville du ikke lave andet end at pjække.

ANNONCE

SUPERBAD (2007)

Instruktør: Greg Mottola

Med: Michal Cera, Jonah Hill, Christopher Mintz-Plasse, Emma Stone med flere.

Om: Det er måske den sjoveste film i nyere tid. Tre venner skal skaffe alkohol til den lækre piges fest samme aften og må så grueligt meget igennem, før det lykkes. Bum. Så har du en instant nyklassiker.

ANNONCE

DAZED AND CONFUSED (1993)

Instruktør: Richard Linklater

Med: Jason London, Wiley Wiggins, Matthew McConaughey

Om: Længe før Richard Linklater skrev og instruerede Boyhood, lavede han stoner-klassikeren Dazed and Confused. Det er historien om en række high school-elever i 70'erne, der fejrer deres sidste skoledag ved blandt andet at ryge weed og plage de yngre elever. Og så giver Matthew McConaughey en af sine bedste præstationer nogensinde blandt andet med den klassiske one-liner: "That's what I love about these high school girls, man. I get older, they stay the same age."

ANNONCE

AMERICAN PIE (1999)

Instruktør: Paul Weitz og Chris Weitz

Med: Jason Biggs, Chris Klein, Thomas Ian Nicholas med flere.

Om: Den første American Pie-film i den populære franchise er i dag stadigvæk den bedste af de fire i serien (hvis man regner spin-off-filmene med er der dog otte). Filmen om de fire venner, der aftaler at miste deres mødom, før de bliver studenter, udødeliggjorde blandt andet fraser som MILF og "this one time?... at band camp?".

ANNONCE

AMERICAN GRAFFITI (1973)

Instruktør: George Lucas

Med: Richard Dreyfuss, Ron Howard, Paul Le Mat med flere.

Om: George Lucas' (ham med Star Wars!) anden spillefilm blev produceret af Francis Ford Coppola (ham med Godfather!) og var et fabelagtigt portræt af en gruppe unge, der bruger deres sidste nat som high school-elever på at cruise rundt i en lille by i det sydlige Californien i sommeren 1962. Filmen er blandt andet baseret på Lucas' egne oplevelser fra high school-tiden og rammer tiden og 60'er-looket ufatteligt godt.

ANNONCE

JUNO (2007)

Instruktør: Jason Reitman

Med: Ellen Page, Michael Cera, Jennifer Garner med flere.

Om: Du kan ikke andet end at elske Jason Reitman's 2007-klassiker om den utilpassede Juno, der går hen og bliver gravid med sin bedste ven, Bleeker. Ellen Page er vidunderlig som Juno, mens Michael Cera er utroligt akavet, men elskværdig som den nørdede Bleeker. Absolut et must-see.

ANNONCE

RUSHMORE (1998)

Instruktør: Wes Anderson

Med: Jason Schwartzman, Bill Murray, Olivia Williams med flere.

Om: Max Fischer er ikke en ørn i skolen. Han møder op, men får forfærdelige karakterer. Derimod er han kongen i sin fritid, hvor han er både kreativ og vildt energisk. En dag forelsker han sig i sin lærerinde, men det samme gør hans ven - den noget ældre Bill Murray, der er som en far for Max. Det er et flot, morsomt og Wes Andersonsk portræt af en historieløs generation, hvor unges kulturelle viden kom via Hollywood og MTV. En ting, som i den grad også er tidsvarende i dag.

ANNONCE

FAST TIMES ON RIDGEMONT HIGH (1982)

Instruktør: Amy Heckerling

Med: Sean Penn, Jennifer Jason Leigh, Judge Reinhold med flere.

Om: Det er en coming-of-age-historie med en meget ung Sean Penn. Fast Times at Ridgemont High handler om de mest basale ting, når man går i high school; nemlig sex, stoffer og rock 'n' roll. Den ramte helt plet på daværende tidspunkt og blev et øjeblikkeligt hit.

ANNONCE

NAPOLEON DYNAMITE (2004)

Instruktør: Jared Hess

Med: Jon Heder, Efren Ramirez, Jon Gries med flere.

Om: MTV's ny-kultklassiker er fortællingen om den noget socialt udfordrede Napoleon, der forsøger at hjælpe sin nye ven, Pedro, med at vinde formandskabet for skolens elevråd. Filmen bæres i den grad af Jon Heder's geniale præstation som Napoleon, der bare er sindssygt akavet. Og vi mener virkelig akavet. F.eks. som i ovenstående scene, hvor han dog får hele skolen på hans side. 

BONUS:

ANNONCE

FREAKS AND GEEKS (1999-2000)

Skaber: Paul Feig

Med: James Franco, Jason Segel, Seth Rogen med flere.

Om: Serien er med tiden blevet kult, da den har nogle meget unge udgaver af ovenstående skuespillere på rollelisten. Vi er så trætte af, at der kun blev lavet en sæson af den både sjove, rørende og ultimative high school-serie. Hvis du endnu ikke har set den, kan du streame den på det amerikanske Netflix.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce