8 fede spil til smartphonen

Man kan vist roligt sige, der er sket en del siden de gode gamle Nokia-dage, hvor 'Snake' var det hotteste spil...

5. januar 2011 af Gürcan Bozdogan

Angry Birds

   

© mmm.dk

Når man vil lave en liste med geniale smartphone-spil, er det umuligt at komme udenom Angry Birds. Umiddelbart lyder det lidt sløjt at slynge fugle fra en slangebøsse med det formål at smadre mest muligt. men tro os når vi siger, det er sjovt. Og farligt vanedannende.

 

 

 

Infinity Blade

 

© mmm.dk

"Holy fuck"!!! Hvis du ejer en iPhone og har downloadet Infinity Blade, er dette helt sikkert din første kommentar. Det er ret vildt, at man i dag kan lave et spil med så imponerende en grafik - til en mobiltelefon. Infinity Blade er klart det flotteste og vildeste spil, der er udkommet til en smartphone - nogensinde.


http://www.youtube.com/watch?v=JDvPIhCd8N4

Cut The Rope

© mmm.dk

Bliver Cut The Ropes det nye Angry Birds? Det er svært at sige, om det bliver ligeså populært, men en ting er sikkert - det er mindst ligeså vanedandende. Gameplayet er ret simpelt. Du skal 'cutte' nogle snore over på de helt rigtige steder for at få en lille bold til at ryge ned i munden på en frø. Senere i spillet bliver du udsat for en tids/stressfaktor, der giver spillet en ekstra dimension.


http://www.youtube.com/watch?v=8xPUdFaraoQ

 

 

Real Racing 2

© mmm.dk

Ejer du en Xbox eller PS2? Skrot den og investér i en iPhone 4 i stedet. For med den kan du nemlig få lov at spille Real Racing 2 og nyde de lynhurtige biler og baner i knivskarp HD-kvalitet. For de 59kr spillet koster får du nemlig imponerende flot grafik og 30 fede biler at vælge imellem. 

 

N.O.V.A. 2

© mmm.dk

Var du vild med Halo-serien til Xbox-360, vil du elske N.O.V.A. 2.  Her er nemlig tale om et helt igennem hæsblæsende First-Person Shooter actionspil, der foregår i samme miljø som Halo-spillene. Spillet brillerer især til iPhone 4, hvor grafikken fremstår knivskarp, men kan også sagtens nydes på iPhone 3Gs og iPad.


http://www.youtube.com/watch?v=T3B43FYMkq0

Call Of Duty: Zombies

© mmm.dk

Er du ligesom M!-redaktionen helt vild med Call Of Duty-serien? Så er Zombies det helt perfekte spil til dig, der mangler noget at skyde på, når du sidder i bussen, bilen eller bare keder dig i skolen.

Plants vs. Zombies

© mmm.dk

Endnu et utroligt vanedandende spil. Umiddelbart lyder det ret fesent at skulle forsvare sit hus med planter mod en samling frådende zombier, men tro os, det er super underholdende. M!s unge AD-assistent bruger al sin tid ude på toilettet, hvor han - ifølge eget udsagn - spiller Plants vs. Zombies. 

Street Fighter IV

© mmm.dk

Det bedste fight spil til mobilen. Punktum.

 

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste