Magasinet M!

August Rosenmeier: Sådan blev jeg verdensmester i FIFA

Han dyrker et af verdens allermest populære spil, og så blev han verdensmester sidste år i Rio, Brasilien, hvor det 'rigtige' VM også blev spillet. Mød danske August 'Agge' Rosenmeier på 19 år, som er en af verdens dygtigste til PlayStation-udgaven af FIFA.

August â??Aggeâ?? Rosenmeier fortæller eksklusivt til M!, hvordan det lykkedes ham at vinde VM i FIFA-PlayStation i Rio sidste Ã¥r, mens det rigtige VM i fodbold ogsÃ¥ blev afholdt. Han afslører, hvordan det er lykkes ham at blive sÃ¥ dygtig, som han er, og hvem der er hans yndlingsspiller i selve spillet.

Hvilke forventninger havde du til dig selv inden VM i Rio?

Jeg tog til Rio for at vinde. Jeg nød oplevelsen, men jeg kom derned for at blive verdensmester. Alle i FIFA-miljøet i Danmark, vidste, jeg kunne gøre det, fordi jeg har domineret FIFA i Danmark i tre år og har været med ved VM før. Og så har jeg vundet de nordiske mesterskaber tidligere.

Hvordan lykkedes det dig at vinde turneringen?

Alt var meant to be. Det hele gik bare min vej. Først gik jeg ubesejret gennem gruppen. I VM-finalen kom jeg dog bagud, men jeg havde hele tiden troen på, at jeg ville komme tilbage.

Kampen startede ellers med, at jeg tog teten og fik en kæmpechance med Neymar, men så laver Neuer en dobbeltredning. Derefter scorer han på et frispark 40 meter udefra efter sløj opdækning af mig. I det 30. minut fik jeg en mulighed og scorede på hjørne. Derefter var der kamp på midten i 20-30 minutter. Så scorede jeg til 3-1 i det 74. minut. Efter scoringen var det ren cruise control. Jeg driblede rundt som det passede mig resten af opgøret, og min modstander så ikke bolden.

Hvad tænkte du inden, undervejs og lige efter kampen var færdig?
Først bryder jublen ud ved 3-1-målet. For der var jeg sikker på, at den var hjemme. Alligevel holdt jeg fast i koncentrationen. I det 90. minut sparker jeg bolden ned ved hans ene hjørneflag. Men da fløjten lød, jublede jeg egentlig ikke så meget. Glæden kom mere inden i mig selv, fordi jeg indfriede det mål, jeg altid har haft, siden jeg begyndte at spille FIFA i 2002.

Hvordan var stemningen i lokalet, hvor du spillede?

300 mennesker så med live. Der var masser af medier, kommentatorer undervejs og live-streaming. Så det var et helt vildt setup. Tilskuerne levede sig ind i det, og nogle af dem tog parti. Men folkklappede og jublede generelt, når der var chancer og gode driblinger. Ligesom i virkeligheden.

Hvordan begyndte din FIFA-karriere?

Det startede, da jeg var en lille knægt i 2002, hvor min storebror introducerede mig til spillet. Mens han var i skole, listede jeg op på hans værelse og spillede i smug, selvom jeg ikke måtte. Han anede, hvad der skete, da jeg blev god og tævede ham 6-0 flere gange. Så meldte han mig til en stor turnering i 2006 iKøbenhavn, hvor jeg endte med at blive nummer to.

Hvad kan du opnå nu, som er større end VM-titlen?
Jeg kan ikke opnÃ¥ noget, der er større. Jeg vandt 110.000 kroner og to billetter til Ballon dâ??Or, hvor jeg mødte Lionel Messi, Ronaldo og Manuel Neuer. Jegfik lov til at tale med dem, det var helt surrealistisk.

Hvornår og hvordan opdagede du, at du havde et ekstraordinært talent inden for FIFA?

Da min bror meldte mig til turneringer i Danmark. I 2010 slog jeg den daværende danmarksmester, Dennis Nordenbøl, som havde vundet to år i træk. Derefter gik det op for mig, at jeg kunne spille op med de bedste.

Hvordan bliver man lige så dygtig som dig til at spille?

Du skal træne hårdt hver dag og spille mod folk, der er bedre end dig selv.

Hvem er din yndlingsspiller i selve spillet?

Det må være Neymar. Han er en femstjernet dribler, så det er sjovt at lave lækre ting med ham. Det er god lir at lave driblinger. Men Ronaldo er den bedste med længder. Fordi han er sindssygt hurtigt og stærk.

Hvad er det sejeste trick i FIFA?

Stepoveren, fordi den er den mest effektive og ser godt ud, når man rykker forbi en modstander med den. Du bruger højre analogpind til den ene side, og så venstre analogpind til den anden side.

Hvor vigtigt er det at være i fysisk god form, hvis man skal spille på dit niveau?

Den fysiske form har ingenting at sige i FIFA. Men du skal være mentalt stærk. Du kan være nok så god hjemme i sofaen med vennerne. Men lige så snart, der er penge, prestige og pres på til rigtig turneringer, så er det noget helt andet. Erfaring gør dig stærkere mentalt.

Hvor mange timer om ugen bruger du på det?

Jeg bruger to til fire timer om ugen nu. En gang brugte jeg op til 12 timer, for det skal man gøre, hvis man vil blive bedre.

Kan man få skader af at spille FIFA ?

Jeg har aldrig oplevet at få en skade af at spille FIFA. Man kan allerhøjst på lidt ondt i fingrene, hvis man har siddet i lang tid. Men du kan også få ondt i ryggen, fordi du sidder meget ned og er koncentreret i mange timer.

Hvor meget tjener du på at spille FIFA - og kan man leve af det?

Jeg får lidt penge hver måned af min sponsor, men det er ikke nok til at jeg kan leve af det. Man kan leve af det, hvis man har en YouTube-kanal med rigtig mange følgere, hvor man laver træningsvideoer, for så får du en målgruppe, og det giver mange sponsorere. Der er måske 20-30 mennesker, der lever af det på verdensplan.

ANNONCE
PR - August Rosenmeier: Sådan blev jeg verdensmester i FIFA PR

Hvad siger pigerne til dine FIFA-evner?
Nu har jeg jo en kæreste. Jeg tror godt, det at være verdensmester kan imponere pigerne, så det er nok mere titlen, end det er det faktum, jeg spiller FIFA. Men det er sjovt at kunne fortælle om ude i byen.

 

6 facts om August

Navn: August Rosenmeier Dalgas

Født: 11. april 1996 (19 år)

Beskæftigelse: Går i anden 2.g på Københavns Åbne Gymnasium.

Fodboldklub: Spiller i B 1908.

FIFA-klub: Copenhagen Wolves

Største sejr i FIFA: Jeg tror, jeg har vundet 22-0 en gang.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce