Anmeldelse af Bad Neighbours 2: En bombastisk og yderst usjov omgang
Lad os bare håbe, det ikke bliver til en trilogi.
Originaltitel: Neighbors 2: Sorority Rising
Instruktør: Nicholas Stoller
Medvirkende: Seth Rogen, Rose Byrne, Zac Efron, Chloë Grace Moretz
Spilletid: 90 minutter
Premiere: 12/5 2016
2/6
Som det ofte er med succesrige film, ser producerne yderligere moneter i projektet og satser på, at en 2'er vil blive lige så stor en succes. Om Bad Neighbours 2 indfrier de forventninger, er meget muligt, men det gør det bestemt ikke til en god film.
Som det var med den første, der udkom i 2014, instruerer Nicholas Stoller igen. En instruktør, der ellers tidligere har lavet gode film som Forgetting Sarah Marshall og det ganske underholdende spin-off på netop førnævnte film, Get Him to the Greek. Den første Bad Neighbours-film var da også alright, men uden at den nåede fordums styrke på Stollers CV. Og lad mig gentage med det samme. Bad Neighbours 2 får dig ikke til at trække på smilebåndet mange gange.
Nå, men igen er omdrejningspunktet Familien Sanders (Seth Rogen og Rose Byrne), som i 1'eren slap af med det hårdt-festende Delta Psi Beta-fraternity, som flyttede ind ved siden af dem. Nu venter de så barn nummer to og forsøger at sælge deres hus for at flytte til forstæderne. Salgskontrakten er skrevet under, men køberne har 30 dages fortrydelsesret. Til Sanders-familiens store fortrydelse. For igen flytter en flok studerende ind i huset ved siden af - denne gang et sorority, som har i sinde at feste til den lyse morgen? HVER AFTEN. Teddy (Zac Efron), der i den første film var Delta Psi Betas leder, er ved at blive voksen. Han tvinges til at flytte ud af sin lejlighed og føler sig fortabt. Party-tøserne forsøger at hente hjælp hos Teddy, der i sidste ende slår pjalterne sammen med sine gamle fjender Familien Sanders. Sammen vil de prøve alt, hvad der står i deres magt, for at fåpigerne ud af huset, inden køberne finder ud af, hvad der foregår. Men det bliver ikke let.
Hvor Bad Neighbours var en ganske tilforladelig omgang - er 2'eren simpelthen en yderst bombastisk og humorforladt omgang, der er sværere at sluge en 10 Panodil Zapp til sammen (lad for guds skyld være med at prøve). Med hårdtpumpende techno-musik, letpåklædte piger og yderst tvivlsomt skuespil over hele linjen ender Bad Neighbours 2 med at være en svært fordøjelig film. Filmen joker med flere aktuelle ting så som college-voldtægter og ligestilling. Jokes, der bare ender med at være yderst upassende og langt fra morsomme. Sjovt er det heller ikke, når Seth Rogen siger til en gravid kvinde: "Look, another little jew in the oven". Også selvom man ikke kan lade være med at smile lidt - men mere et uforstående smil, der peger i retning af: "What the fuck did he just say?".
Gennem hele filmen forsøger Bad Neighbours 2 at få det til at se ud som om, at den tager feministisk parti, men ender i stedet ofte med at være yderst sexistisk ved at fremstille college-piger som objekter. Uheldigt? Ja! Tilfældigt? Næppe!
Sørgeligt er det også at se Chloë Grace Moretz i sin måske dårligste rolle til dato. Hun spiller så uoverbevisende, at det får Christiana Schaumburg-Müllers rolle i 2900 Happiness til at fremstå som Oscar-materiale. Undertegnede har ellers haft store forhåbninger til netop Moretz, som både har udseendet og talentet med sig. Et talent, hun tidligere har udfoldet i både Kick-Ass, Let Me In og Clouds of Sils Maria. Hun er dog stadig ung, så jeg er sikker på, vi nok skal få hende at se på rette spor igen.
Men når det så er sagt, er Bad Neighbours 2 på ingen måde den ringeste komedie, der er kommet ud i Hollywood de seneste år. For den synker alligevel aldrig så lavt som eksempelvis Grown Ups-filmene (eller bare alle Adam Sandler-film). Derfor kan man også godt forsvare, at jeg ikke giver filmen bundkarakter. Men igen igen. God er den på ingen måde.
