Avengers 4 bekræftet: Nye, mørke tider i Marvels univers

"There will be two distinct periods. Everything before Avengers 4 and everything after."

28. november 2017 af Rasmus Krarup

Mens vi venter i spænding på de næste tre kapitler i Marvel-franchisen - Black Panther d. 16. februar 2018, Avengers: Infinity War 4. maj 2018, Ant-Man and the Wasp 6. juli 2018 - så kan filmproducer Kevin Feige allerede nu afsløre, at vi kan forvente os en Avengers 4 i 2019.

I et storslået indlæg i Vanity Fair, hvor magasinet har samlet hele Marvel-holdet, har Feige udtalt, at vi kan glæde os til Avengers 4, der; "bring things you’ve never seen in superhero films: a finale."

Det kan lyde lidt dramatisk, og ifølge artiklen er der også mulighed for, at der kommer til at være visse superhelte, der lader livet. Men er det så slutningen på hele epoken, som har kørt siden Iron Man indledte faserne i 2008? Nej, heldigvis, hvis du spørger mig.

Det vil være et fundamentalt skillepunkt i universet:

"There will be two distinct periods. Everything before Avengers 4 and everything after. I know it will not be in ways people are expecting."

Det bliver altså en film, som 'skiller vandene' og både åbner og lukker døre for fremtiden.

Det kan selvfølgelig alt sammen være spil for galleriet og et forsøg på at få hypetoget i gang i god tid - selv har Hemsworth udtalt i interviewet, at Avengers 4 bliver; "the last time we get to hang out like this.", hvilket er lidt kryptisk i forhold til, at nogen måske kunne gå hen og dø?

Scarlett Johansson brugte ordet 'bittersweet' omkring den næste generation af Marvel-stjerner - hvorvidt det betyder, at hun kradser af eller bare ikke ser potentiale i næste generation af superhelte vides ikke.

Ikke desto mindre glæder vi os på Redaktionen altid til en ny Marvel-film!

Læs hele indlægget hos Vanity Fair.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste