Magasinet M!

George R.R. Martin arbejder på nye serier og Game of Thrones-spinoffs

A Song of Ice and Fire er ikke færdig endnu, men R.R. Martin har flere jern i ilden!

George R.R. Martin arbejder på nye serier og Game of Thrones-spinoffs

George R.R. Martin er uden tvivl mest kendt for sin romansamling A Song of Ice and Fire, som gennem HBO er blevet til en af de mest populære serier nogensinde - Game of Thrones.

Han er på nuværende tidspunkt ikke en gang helt færdig med sin Ice and Fire-saga og bekræfter, at der er hele FEM spinoffs på vej om selve Westeros-universet.

Derudover har han for nyligt bekræftet på sin liveblog, at en af hans romaner Nightflyers vil blive lavet til en serie på 10 afsnit. 

Selve bogen handler om en dystopisk fremtid, hvor en professor forsøger at finde et rumskib, som måske rummer nøglen til jordens overlevelse. Skibets computer har dog en AI, der ikke er helt stabil, og inden længe får vi en ond kamp mellem mennesket og den kunstige intelligens. Det lyder voldsomt og det lyder vildt! 

Seriens premiere er endnu ikke fastlagt, men R.R. Martin fortæller, at den bliver skudt i Irland, og at der vil blive brugt mange af de mere interessante skuespillere, som også var med i puljen til Game of Thrones.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce