Kevin Bacon vender tilbage i kampen mod de underjordiske kæmpeorme

Og vi glæder os allerede som små børn.

9. juli 2017 af Hans Lauring // Inputmag.dk


Alt bliver bedre med Bacon, og selv om der findes fem Tremors-film om de menneskeædende sandorme Graboids, så er det originalen med Kevin Bacon og Fred Ward, der står som en vidunderlig kult-klassiker.

Tremors – en vellidt kult-klassiker

Den simple film om de underjordiske bæster, der angreb en lille amerikansk ørkenby havde en nær perfekt blanding af gys og alvor. Den var ikke en komedie, men tog heller ikke sig selv alt for alvorlig – kun nok til, at der trods alt var noget på spil. Og spillet mellem Bacon og Ward, der spiller de to altmuligmænd, der træder til og redder byen, har en del af skylden for det.

Nu starter SyFy en Tremors-tv-serie, og de har fået Bacon til at vende tilbage i rollen som Valentine McKee.

Kevin Bacon vil sparke Graboid-røv

”Det her er den eneste karakter, jeg har spillet, som jeg nogensinde har tænkt over, at vende tilbage til. Jeg kom bare til at tænke på, hvor denne her fyr befinder sig 25 år efter,” siger Bacon, der også er executive producer på serien. ”Andrew Miller (tekstforfatter, red.) har en hel fantastisk idé om det, og vi håber på, ay skabe en tv-serie, der vil være både sjov og uhyggelig for fans af filmen og folk, der endnu har til gode at se den. Lad os sparke noget Graboid-røv!”

Fem film og en tv-serie

Serien kommer til at foregå 25 år efter, de kæmpe underjordiske orme, der åd mennesker (og køer) og navigerede efter lyd, udslettede den lille by Perfection i Nevada. Igen skal McKee bekæmpe monstrene, selv om den 25 år ældre udgave kæmper med sin alder, alkohol og et overdimensioneret heltekompleks.

Udover den originale film fra 1990 blev der lavet fire efterfølgere, der udkom direkte på video og en tv-serie fra 2003, der kun overlevede én sæson. Vi ved ikke, om andre af skuespillerne returnerer, og vi ved ikke, hvornår serien får premiere.

Leveret af Inputmag.dk

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste