Magasinet M!

Netflix ved præcis, hvilket afsnit der gør dig afhængig af en serie

Se, hvornår du ikke havde nogen vej tilbage med 'The Walking Dead' og alle de andre (det er aldrig første afsnit!) serier på Netflix.

Ser du tit første afsnit af en serie og konstaterer, den er elendig, hvorefter du opgiver at se videre? Det kan være en stor fejl, for Netflix har offentliggjort en undersøgelse, som viser, at det sjældent er første afsnit, der får os til at bide på.

Hvilket afsnit er det så, tænker du sikkert. Og det er vidt forskelligt fra serie til serie, men det sjove er, at vi alle typisk bliver hooked efter samme afsnit. Og her gik vi og troede, vi var helt unikke.

Netflix' undersøgelse viser, at op til 70 procent af seerne minimum gør sæsonen færdig og også ofte ser mere end én sæson, hvis de når til 'det magiske afsnit'. Længere nede kan du se, hvilke serier du bliver afhængige af hvornår. Så ved du også ligesom, hvor lang snor du skal give de forskellige serier, før du giver op...
ANNONCE
Netflix ved præcis, hvilket afsnit der gør dig afhængig af en serie
  • Arrow, afsnit 8
  • Bates Motel, afsnit 2
  • Better Call Saul, afsnit 4
  • Bloodline, afsnit 4
  • BoJack Horseman, afsnit 5
  • Breaking Bad, afsnit 2
  • Dexter, afsnit 3
  • Gossip Girl, afsnit 3
  • Grace & Frankie, afsnit 4
  • House of Cards, afsnit 3
  • How I Met Your Mother, afsnit 8
  • Mad Men, afsnit 6
  • Marco Polo, afsnit 3
  • Marvels Daredevil, afsnit 5
  • Once Upon a Time, afsnit 6
  • Orange Is the New Black, afsnit 3
  • Pretty Little Liars, afsnit 4
  • Scandal, afsnit 2
  • Sense8, afsnit 3
  • Sons of Anarchy, afsnit 2
  • Suits, afsnit 2
  • The Blacklist, afsnit 6
  • The Killing, afsnit 2
  • The Walking Dead, afsnit 2
  • Unbreakable Kimmy Schmidt, afsnit 4

Nu giver det pludselig mening, at vi elskede Sons of Anarchy fra starten, mens vi syntes, at Mad Men var lidt langsomt om at komme i gang...

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce