© UIP

Spider-Man er i absolut topform i 'Spider-Man: Homecoming'

ANMELDELSE: Peter Parker får lidt rigeligt hjælp fra Iron Man, men det er nok et krav, hvis man vil være en Avenger. Og det er Spider-Man officielt blevet – næsten da.

6. juli 2017 af Mariah Leitisstein / KULTBOX.dk

Originaltitel: Spider-Man: Homecoming
Instruktør: Jon Watts
Medvirkende: Tom Holland, Robert Downey Jr., Marisa Tomei, Zendaya, Michael Keaton med flere
Spilletid: 133 minutter
Premieredato: 6/7 2017

4/6

Spider-Man er tilbage, og denne gang er han (endelig) blevet en del af Marvel-universet. Med lidt rigeligt support fra Iron Man får Tom Holland sat godt gang i det seneste forsøg på en Spider-Man-franchise, der starter stærkt ud med en film, der kombineres udmærket med de tidligere Marvel-film og giver os en fornyet kærlighed til den klassiske tegneseriefigur.

Spider-Man med Iron Man-teknologi

I Spider-Man: Homecoming møder vi den unge Peter Parker, der i kølvandet på sin medvirken i Captain America: Civil War er ved at vende sig til sin nye tilværelse som superhelt. Og Peter har forståeligt nok en anelse svært ved at lande efter at have fået lov til at kæmpe side om side med ingen ringere end The Avengers. 

Nu er han endnu en gang hjemme i sin lille New Yorker-lejlighed, hvor han bor sammen med sin tante May, der er gået fra at være en lille gråhåret dame i de tidligere Spider-Man-film til at være en ret foxy lady på den der hun-er-over-50-men-stadig-lækker-måde. May spilles af Marisa Tomei, og selvom fans måske vil finde hende en anelse for ung og smuk til rollen, så giver det egentlig okay mening, eftersom Peter Parker i denne omgang kun er i high school. Og selvom vi møder en meget ung Spider-Man, så er der ikke tale om en decideret origin story. Den skal du se Civil War for at fange. Men det er faktisk ikke en helt dårlig ting, at man har valgt at springe den del over i Homecoming. Det giver nemlig tid til at dykke lidt ned i nogle andre facetter af Peter Parker, som har meget at byde på. 

Peter har med god opbakning fra Tony Stark fået sig et skarpt outfit, der leverer vaskeægte Iron Man-teknologi. Dragten skal gøre livet som den lokale, venlige Spider-Man lidt nemmere, samtidig med at det giver Tony Stark en god mulighed for at holde øje med det eventuelt kommende Avengers-medlem. Men det er svært for Peter at holde lav profil og nøjes med at hjælpe gamle damer over gaden, og der går derfor ikke lang tid, før han kommer i karambolage med en gruppe ægte bad guys.

Og så har han naturligvis også travlt med skolens debathold, spanskprøver samt sit særdeles gode øje til den smukke Liz (spillet af Laura Harrier).

© UIP

Det er endelig lykkedes for Sony og Marvel

Mens Parker forsøger at finde en løsning på, hvordan han på bedste vis kan imponere pigen, han er vild med, begynder superskurken Vulture (Michael Keaton) at lave ballade med våben, der kan lidt mere, end man er vant til. Og Spider-Man er da også på pletten i sit forsøg på at stoppe skurkene. Det viser sig dog bare lige, at det er en anelse problematisk at redde dagen, hvis man ikke har Iron Man i ryggen.

Der er ikke noget, Peter hellere vil end at blive en del af det populære Avengers-team, og filmen bliver nærmest en allegori på den kamp, det har været at få Spider-Man med ind i Marvel-universet. En lang historie kort går det ud på, at rettighederne til Spider-Man-filmene er ejet af Sony Pictures, der indtil nu ikke har været villige til at lave en aftale med Marvel Studios. Nemt skal det ikke være, og nemt er det da heller ikke for Peter Parker. Til trods for en stærk indsats bliver han ikke populær hos Tony Stark, da han forsøger at tage sig af skurkene på egen hånd.

Det er helt åbenlyst, at Iron Man får meget plads. Han får rigtig meget plads. Faktisk så meget, at det bliver lidt for meget Iron Man og lidt for lidt Spider-Man. Hos fans af tegneserien (inklusive undertegnede) er det Spider-Mans personlige fortælling, der driver værket, og det er hans kække og lidt halvnørdede personlighed, der gør, at man virkelig godt kan lide lige netop den superhelt. Derfor virker det en anelse desperat at lade Tony Stark styre showet. Det kunne nemlig sagtens lykkes uden ham.

© UIP

Mindre action er bedre action

I Spider-Man: Homecoming har man i den grad haft Peter Parkers kvaliteter for øje, og derfor er det da også high school-delen af filmen, der fungerer godt. Det er delvist Tom Holland og delvist historien, der gør det interessant. Tom Holland er den mest perfekte Spider-Man, man kan forestille sig. Han veksler enormt godt mellem komik, drama og action – også selvom der et par gange går lidt for meget Deadpool i den.

Spider-Man: Homecoming lægger sig tæt op ad en række særdeles vellykkede franchise-film som eksempelvis Logan og Wonder Woman. Det er nemlig en film, der både giver mening i forhold til sin kontekst, som står stærkt på egen hånd, og som giver instruktøren og manuskriptforfatterne plads til at lave det, de egentlig har lyst til at lave. Og når det skinner igennem, er det altid en fest for den, der skal se filmen.

Der er overhovedet ikke lige så meget fart over feltet, som du er vant til, hvis du normalt plejer at æde alle Marvel-film råt. Til gengæld har Spider-Man: Homecoming en følsomhed og en nerve, der gør Peter Parker-karakteren interessant på en måde, som ingen af de andre Marvel-film har formået.

Leveret af KULTBOX.dk.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste