© PlayStation

Se verdens første PlayStation-styrede Nissan GT på Silverstone banen

Vinderen af Gran Turismo Academy viser sine skills

12. oktober 2017 af Mikkel Møller Vermeulen

Dagens måske fedeste fusion mellem gaming og virkeligheden, er opstået ud af samarbejdet mellem Gran Turismo, PlayStation og Nissan. 

Som en del af opmærksomhedsfremstødet for GT Sport, er Jann Mardenborougher, vinderen af GT Academy blevet udstyret med en PS4-controller, der fuldt ud styrer en rigtig Nissan GT-R. 

Med udsyn over Silverstone banen fra en helikopter, styrer han mesterligt den fede bil rundt på banen, kun ved hjælp af samme controller. 


Jann har lavet en regulær karriere ud af sit talent for Gran Turismo, og faktisk er han blevet rekruteret til et ægte racinghold, som ægte kører. 


Jann kører på nuværende tidspunkt for Team Impul i en Nissan GT-R NISMO GT500 2017 i den japanske Super GT-serie.

Jann Mardenborough udtalte følgende: “Det her var en fantastisk mulighed – noget helt unikt. GT-R /C har sammenført mine to universer – det virtuelle gamingunivers og den virkelige motorsports univers – på en måde, som jeg aldrig havde troet mulig. Bilens respons på betjeningen via DualShock 4-controlleren var langt mere medrivende, end jeg havde forestillet mig. JLB Design har gjort et fantastisk stykke arbejde med at få alting til at reagere virkelig godt på controlleren.

”Styring, acceleration og opbremsning var konfigureret på intelligent vis, så funktionerne kunne anvendes på en kontrolleret måde. På den måde kunne jeg få en god følelse af bilen gennem svingene og holde den på ret kurs på de hurtige strækninger. Det var en uforglemmelig oplevelse at styre en GT-R i fuld størrelse med 210 km/h på Silverstone, mens vi fulgte efter i en helikopter. Det kalder jeg innovation that excites!”

GT-R /C blev udviklet i Storbritannien af JLB Design Ltd. med udgangspunkt i en standardversion af R35 med V6-motor og en ydelse på 542 hk fra 2011 – samme år som Jann Mardenborough vandt GT Academy.

På Mardenboroughs hurtigste omgang (1:17:47) kørte GT-R /C med en gennemsnitshastighed på 122 km/h, og den højeste hastighed var 211 km/h – gennemsnitshastigheden i reelle motorløb på den 2,6 km lange bane er ca. 134 km/h.

GT-R /C er udstyret med fire robotter, der betjener styretøj, gearkasse, bremser og speeder. Seks computere i bagagerummet opdaterer styreenhederne op til 100 gange i sekundet. Styretøjets position måles i forholdet 1:65.000.

Standardudgaven af PS4 DualShock 4-controlleren er forbundet med en mikrocomputer, som fortolker signalerne fra joysticket og knappen og videresender dem til systemerne i GT-R /C. Den trådløse funktion har en rækkevidde på 1 km.

For at hjælpe Mardenborough med at vurdere bilens hastighed gennem svingene er der blevet installeret en Racelogic VBOX Motorsport-sensor, som viser hastighedsdataene på et LCD-display i helikopterens cockpit.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste