De 10 bedst sælgende albums nogensinde

Mangler du inspiration til din Spotify-liste? Så kunne det være, at du skulle tjekke listen ud over de bedste sælgende albums, der nogensinde er blevet udgivet.

15. september 2016 af Kultbox.dk

Det kan godt være, at Rihanna og Mariah Carey (og The Beatles selvfølgelig) er dem med flest nummer ét-hits, og det kan godt være, at Justin Bieber er mega god til det hele, men næste gang din niece lufter noget om, at One Direction er det bedste band i verden, så anbefaler vi, at du lige vifter lidt med den her liste.

Listen ser lidt forskellig ud alt efter, hvem du spørger, og hvor du leder. Denne liste er baseret på tal indhentet af The New Yorker i 2013.

Leveret af Kultbox.dk.

10) Come On Over (1997)

Solgte albums: 35,400,000
Kunstner: Shania Twain

Come On Over
 var i høj grad en stor kommerciel succes for Shania Twain. Albummet er det bedst sælgende album udgivet af en kvindelig kunstner og er bl.a. blevet udgivet i tre forskellige versioner i '97, '98 og '99.

9) Back in Black (1980)

Solgte albums: 35,700,000

Kunstner: AC/DC

Efter den tidligere forsanger Bon Scott døde, kom Brian Johnson til i stedet, og Back in Black er bandets første album med Brian i front. Albummet blev indspillet i løbet af syv uger i Bahamas og blev modtaget særdeles positivt af musikanmelderne - forståeligt nok!

8) IV

Solgte albums: 35,700,000

Kunstner: Led Zeppelin

Et album med en lang række klassikere som Black Dog, Going to California og Stairway to Heaven. Albummet er bl.a. blevet placeret som nummer 66 over de 500 største albums nogensinde af musikmagasinet Rolling Stone.

7) Legend

Solgte albums: 36,800,000

Kunstner: Bob Marley

Opsamlingsalbummet Legend fra Bob Marley er et af de albums, der har formået at ligge længst tid på Billboard-listen i intet mindre end 992 uger. Albummet er kun overgået af Pink Floyds The Dark Side of the Moon, der formåede at ligge på listen i 1574 uger i alt. 

6) Their Greatest Hits 1971-1975 (1976)

Solgte albums: 36,900,000

Kunstner: The Eagles

Det første opsamlingsalbum fra The Eagles, som består af udvalgte numre fra bandets første fire albums. Albummet debutterede som nummer fire og gik ugen efter nummer et på Billboard-listen. Et andet fun-fact er, at kunstneren Boyd Elder, der lavede albumcoveret, blev betalt 5000 dollars for billedet. Vi gætter på, at bandet tjente lidt mere end det på udgivelsen.

5) Saturday Night Fever (1977)

Solgte albums: 37,200,000

Kunstner: The Bee Gees med flere

Endnu et filmsoundtrack, hvor den kære John Travolta har sneget sig med på albumcoveret. Denne gang er det dog uden Olivia Newton-John og i stedet sammen med de tre kære gutter fra The Bee Gees. Albummet består bl.a. af Night Fever og ikke mindst Stayin' Alive, som de fleste af os sikkert har lyttet til, mens vi gik lidt for heftigt ned ad gågaden.

4) 'The Bodyguard’ soundtrack (1992)

Solgte albums: 38,600,000
Kunstner: Whitney Houston med flere


Soundtracket til filmen The Bodyguard formåede udover en stor bunke platin også at vinde en Grammy for årets album. Den ene halvdel af albummet består af sange som I Have Nothing og I Will Always Love You. Klassiske sange, der bliver destrueret mindst én gang i løbet af en X-Factor-sæson, og som virkelig fortjener at blive spillet i deres oprindelige udgaver.

3) The Dark Side of the Moon (1973)

Solgte albums: 44,200,000
Kunstner: Pink Floyd

Hvis du endnu ikke har fået lyttet til The Dark Side of the Moon, så er du altså gået glip af noget. Albummet er et såkaldt konceptalbum, som er bygget op omkring idéer, bandet fik, mens de indspillede tidligere musik. Albummet er desuden også en leg med tidens indspilningsteknikker, hvor blandt andet parallelle synthesizere er blevet brugt i stor stil.

2) ‘Grease’ soundtrack (1978)

Solgte albums: 44,700,000

Kunstner: Olivia Newton-John, John Travolta med flere

Med hits som You're the One That I Want, Summer Lovin' og Hopelessly Devoted to You er det måske ikke så underligt at alle tidens teenagere skulle have fingrene i albummet, så de selv kunne glide en kam gennem håret og lege John T. med sin Greased Lightnin'.

© Epic Records

1) Thriller (1982)

Solgte albums: 66,200,000

Kunstner: Michael Jackson

Thriller var det sjette album fra Michael Jackson og er en blanding af pop, post-disco, rock og funk. Ni af albummets numre var skrevet af Jackson selv.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste