Her er musikkens svar på Popcorn Time

Den gratis filmtjeneste, Popcorn Time, har længe været en stor trussel for filmindustrien. Nu er en lignende app udviklet til at true musikindustrien og store mulitinationale spillere som Spotify og Tidal.

23. september 2015 af Kenneth Jensen

Den ulovlige tjeneste Popcorn Time er en af de mest hadede og elskede tjenester, hvad angår film og serier. Den gør det nemlig muligt at se film og serier i uendelighed uden irriterende reklamer, og uden at forbrugeren betaler en krone.

Den er dog samtidig en kæmpe pestilens for filmindustrien, da den ulovlige tjeneste "stjæler" filmene via torrents på nettet og udbyder dem til brugerne gratis uden at skænke en krone til virksomhederne, der har rettighederne til dem. Dette er et klart brud på ophavsretloven, hvorfor den danske side allerede er blevet lukket ned.

Nu er der kommet en helt ny app, der gør præcis det samme med musiknumre og tilbyder helt gratis musik uden reklamer, og uden at brugeren skal betale noget. Den nye tjeneste hedder Aurous og kan komme til at true store konkurrenter på markedet som Spotify og Tidal. 

Aurous er startet af Andrew Sampson, som vil gøre op med musiktjenester, der kræver betaling for musikken. Når man finder musik på siden, downloader tjenesten den for dig via BitTorrent, så du nu har adgang til det. 

Det kontroversielle ved det er, at hverken musikselskaber eller kunstere får de penge, de er berretiget til, og hvis Aurous bliver en stor spiller på markedet, kan det være en kæmpe trussel for musikindustrien.

Andrew forsvarer app'en med, at den vil gøre det lettere for mindre kunstere at blive hørt, fordi den er mere tilgængelig, end det er at komme på f.eks. Spotify. Han mener, at han betaler kunsterne ved at linke til sider, hvor deres albums kan købes - såsom iTunes, Amazon og Google Music. Her kan brugerne så købe musikken, hvis de vil støtte dem. 

Aurous
Aurous © Aurous

Aurous er decentraliseret, så ingen af de primære funktioner går igennem eksterne servere. Det betyder, at selvom hele projektet bliver stoppet, og hjemmesiden bliver nedlagt, vil app'en stadig fungere. Dermed kan Aurous hurtigt blive utæmmelig og få sit eget liv, lidt ligesom Popcorn Time har det nu, og den vil være svær at bekæmpe. 

Aurous vil være klar i oktober og forventes at blive tilgængelig til Windows, Mac, Linux, Android og iOS.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste