Her er den eneste stilling du behøver at knalde hende i for at få hende til at komme

Det behøver ik’ at være så svært igen.

27. august 2017 af M!

Som du sikkert allerede ved, så er kvinder svære at tilfredsstille. Og især i sengen. Du går ned på hende, stikker fingeren derind, tager en vibrator frem, og alligevel kan der gå virkelig lang tid, før hun når klimaks. Det kræver i hvert fald en god portion tålmodig.

Men takket være sexpert (høhø) Annabelle Knight, en af Storbritanniens førende sex- og parforholdseksperter, ved vi, hvad vi nu skal gøre for at få en kvinde til at komme – nemt og hurtigt. Og ved du hvad? Det er faktisk meget nemmere, end du lige går rundt og tror. Det har nemlig intet at gøre med komplicerede teknikker eller størrelsen på din penis. Det handler såmænd bare om stillingen, I knalder i.

Til Daily Star siger Knight:

- Missionærstillingen bliver ofte hånet og set som værende kedelig, men det er faktisk en af de positioner, som gør det muligt at opnå grundige indvendige såvel som udvendige stimulationer – uden at der er brug for ekstra fingre eller sexlegetøj.

- De fleste af de kvindelige nydelsespunkter findes inden de første fem centimeter af vaginaen, så at kunne stimulere den del af kroppen er afgørende, fortsætter hun.

Med andre ord så foregår al jeres penis-i-vagina-action med en vinkel på mellem 30 og 45 grader, hvis I gør det i missionæren. Og det er ideelt for at kunne stimulere den vaginale væg og hjælper samtidig med at bygge op til ”den store finale”, mener en anden ekspert, Dr. Jason Siegel, fra forskningsorganisationen Mayo Clinic.

- Hvis en kvinde forsøger at opnå en vaginal orgasme, ser det ud som om, at hun har større succes, hvis den forreste væg af vaginaen stimuleres mere, siger han til Daily Mail.

Men overordnet set handler det dog om at finde ud af, hvad hun godt kan lide i soveværelset.

- Det er meget vigtigt at lytte til din partner, at være lydhør over for hendes kropssprog, og hvis du er i tvivl, så spørg, siger Annabelle Knight og slutter:

- En kvinde har størst sandsynlighed for at få orgasme, hvis hun er afslappet, stimuleret og i en tilstand af ophidselse – både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes kvinderne?

Mest læste