Magasinet M!

Psykologer: Onani-pauser på dit arbejde vil øge effektiviteten og hjælpe imod stress

Hvorfor er der ingen, der har tænkt på det her før?



Psykologer: Onani-pauser på dit arbejde vil øge effektiviteten og hjælpe imod stress

Kl er 14. Du har først fri om tre timer, men din hjerne kører allerede på det sidste brændstof, selvom du har en deadline, du skal overholde, inden du går hjem. STRESS! Hvad gør du? Du kan jo ikke bare lægge dig til at sove midt på dit skrivebord og håbe på, at du får mere energi, vel? Nej, men hvis det stod til flere psykologer, så tog du slet og ret din søvnige krop og slæbte den ud på det nærmeste lokum og tog en spiller. Ja, du hørte rigtigt. En spiller. Onani-pauser på jobbet kan nemlig angiveligt øge effektiviteten og afhjælpe stress.

Det skriver Daily Mail.

Mike Sergeant, lektor i psykologi ved Nottingham Trent University i England, fremlagde det kontroversielle forslag i netavisen Metro tidligere i år. Her fortalte han, at det ville være meget effektivt i forhold til arbejdet og beskrev det som en "god måde at aflaste spændinger på".

Og han blev bakket op af Dr. Cliff Arnall, en livscoach fra Hay-on-Wye i Wales.

- Jeg tror, at en onani-politik vil resultere i mere fokus, mindre aggression, højere produktivitet og flere smil, sagde han.

Han fortalte dog også, at det kunne være et problem for dem, der er længere tid om at komme, da det måske kunne forårsage, at de bare blev mere frustrerede. Yderligere ville det kunne åbne op for mere upassende opførsel på arbejdspladsen ifølge Arnall.

Hele debatten er blusset op, efter at en undersøgelse fra december 2013 kunne afsløre, at onani kan være med til at mindske risikoen for flere sygdomme. Dengang fandt forskere ud af, at selvtilfredsstillelse kan hindre blærebetændelse, diabetes og prostatakræft. De fandt yderligere ud af, at hele 94 procent af alle mænd indrømmede, at de onanerede - det samme gjorde 85 procent af alle kvinder.

Men på trods af de helbredsmæssige fordele er der i visse kredse stadigvæk en vis afholdenhed for onani, da sagnopspundne rygter foreskriver, at man kan blive blind eller ufrugtbar af det.

Anyway, hvis du nu mangler noget at byde ind med på den næste generalforsamling, kan du jo passende spørge, om onani-pauser kunne komme på tale.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce