Magasinet M!

Lamborghinis nye mobiltelefon viser tydeligt at du har råd til at stikke ud fra pøblen

Her er fem fede mobiler, der skiller sig ud fra mængden.

Lamborghinis nye mobiltelefon viser tydeligt at du har råd til at stikke ud fra pøblen
LAMBORGHINI ALPHA ONE

Det dur jo ikke at cruise i din Lamborghini, hvis du ikke har hardwaren til at matche, og nu kan din mobiltelefon i hvert fald bakke op om hele oplevelsen. Lamborghini Alpha One bærer nemlig det ikoniske logo med tyren, og den læderindpakkede mobil med guldsyninger pakker et 5,5 tommer QHD-display, 4 GB RAM og 64 GB lagerplads, som kan udvides med et MicroSD-kort. Men alle de specs betyder i virkeligheden ingenting, for du betaler premium-prisen for at få en premium-mobil i hånden, der med alt tydelighed signalerer, at du har råd til at stikke ud fra pøblen. Okay, det gør din Lamborghini-superbil nok i forvejen, men den kan du jo ikke køre rundt i hele tiden.

SE MERE HER

ANNONCE
Lamborghinis nye mobiltelefon viser tydeligt at du har råd til at stikke ud fra pøblen
ESSENTIAL PHONE

Andy Rubin var en af bagmændene bag Android-styresystemet, og nu er han klar med firmaet Essential, der vil rydde op i det store rod, der efterhånden fylder hele Android-universet. Jo tak, det lyder fedt. Og deres første mobil, som de simpelthen bare kalder Essential Phone, er da også et enkelt og fedt stykke hardware. Her får du et sort design af titanium og keramik med en 5,71 tommer skærm med 2.560 x 1.312 pixel, som fylder det meste af forsiden, og der er desuden en Qualcomm Snapdragon 835 processor, 4 GB RAM og 128 GB lagerplads, mens du desuden kan få et 360 graders kamera til at smide på den elegante fætter. Men den virkelige revolution er softwaren, der skærer fuldstændigt ind til benet på alle de forstyrrende elementer, der ellers præger Android. Yessir, less is more.

SE MERE HER

ANNONCE
Lamborghinis nye mobiltelefon viser tydeligt at du har råd til at stikke ud fra pøblen
HTC U11

Det er ret imponerende, at de kan blive ved med at finde på kreative features i de nye mobiltelefoner, men det lykkedes altså gang på gang. Og den spritnye HTC U11 er simpelthen udstyret med en klemme-funktion. De kalder det selv for Edge Sense, og i praksis fungerer det ved at registrere hvor du klemmer og derefter åbne en udspecificeret funktion som kameraet eller Facebook. Det er ret smart. Der er desuden tale om en gennemført flagskibsmobil fra HTC med en 5,5 tommer Super LCD skærm med 2.560 x 1.440 pixel, en Snapdragon octa-core processor med 4 GB RAM, 12 megapixel kamera og 64 GB lagerplads med mulighed for at udvide med et MicroSD-kort. Det er slet ikke dumt.

SE MERE HER

ANNONCE
Lamborghinis nye mobiltelefon viser tydeligt at du har råd til at stikke ud fra pøblen
SAMSUNG GALAXY S8

Samsungs nye Android-flagskib har denne gang kun kurvet display i de to nye modeller S8 og S8+ med henholdsvis en 5,8 og en 6,2 tommer skærm, så du slipper for at rende rundt og kalde den Edge. Det nye design inkluderer et såkaldt Infinity Display, hvor kanterne er hold på et absolut minimum, og det fungerer sgu meget godt, men det betyder også, at du må undvære den fysiske hjemmeknap med fingeraftrykslæser i bunden, fordi der simpelthen ikke er plads til den, men så låser du bare mobilen op med den smarte iris-scanner i stedet.

SE MERE HER

ANNONCE
Lamborghinis nye mobiltelefon viser tydeligt at du har råd til at stikke ud fra pøblen
COLORWARE IPHONE 7+ RETRO

Der bliver kun lavet 25 eksemplarer, og den er latterligt dyr. Men det er stadig sådan et stykke elektronik, der får fan-boys til at slikke sig om munden. Colorware er nemlig eksperter i at få nyt Apple-udstyr til at ligne vintage Apple-udstyr, og nu er de klar med en iPhone 7 Plus, der med sin speciallakering sender tankerne tilbage til 1980'ernes Mac med regnbue-logoet. Jaja, vintage koster seriøse knaster. Til gengæld får du graveret, hvilket nummer din mobil er ud af de 25 eksisterende eksemplarer, og det er måske værd at betale ekstra for. Lige indtil den nye iPhone rammer markedet, selvfølgelig.

SE MERE HER

Leveret af Mandesager.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce