Magasinet M!

Laver Xbox en Playstation?

I ugerne op til E3-messen sitrer luften af rygter om hvad spiludviklerne, hardwareproducenterne og spiludgiverne har i ærmet...

Laver Xbox en Playstation?

... og i år er ingen undtagelse. Der er nemlig allerede en række rygter, der er i høj kurs på rygtebørsen.

Kommer der en efterfølger til Red Dead Redemption? Vil Bethesda annoncere datoen for et kommende Elder Scrolls? Vil Microsoft overtage førertrøjen i den evige konsolkrig?

Et af de mest interessante rygter, som E3 lægger navn til i år, er dog rygterne om de nye spillekonsoller.

Konsolkrigen skærpes

I sidste uges OneTake spurgte Thomas Bense provokerende: "Laver Xbox en PlayStation?" - Se klippet her.

Spørgsmålet skal selvfølgelig ses i sammenhæng med de ganske pålidelige rygter om den kommende optrapning af konsolkrigen mellem Sony og Microsoft.

Først kom rygterne om en PlayStation 4.5, 4K eller Neo, som den også er blevet kaldt. Senest kom rygtet om en ny version af Xbox One.

Allerede til august skulle Microsoft have en 40 % mindre Xbox One-udgave klar, som skulle kunne afvikle 4K-spil.

Den helt store joker, som virkelig kan rykke balancen i konsolkrigen mellem Sony og Microsoft, er en kommende Xbox-konsol med kodenavnet Scorpio.

Scorpios grafiske processor skulle efter sigende kunne afvikle 6 Teraflops og er dermed fire gange hurtigere end den nuværende Xbox One, men endnu mere bemærkelsesværdigt vil den blive hurtigere end den kommende PlayStation Neo.

ANNONCE

På Pixel.tv forventer vi at se meget mere til planerne for Scorpio under Microsofts 90 minutter lange pressebriefing dagen før E3.

Hvis Microsoft lancerer deres kommende konsoller dagen før E3, vil Sony højst sandsynligt også løfte flere detaljer om Neo under E3.

Den japanske fætter

For ganske få år siden var Nintendo ganske langt fremme i konsolkrigen. Men den traditionsrige japanske konsolproducent har været på retræte siden udgivelsen af den middelmådige Wii U.

Nintendo har i de seneste år droslet deres tilstedeværelse på E3 ned. Vi forventer dog, at Nintendo vil komme med flere detaljer om deres kommende konsol, Nintendo NX, på dette års messe. Ikke mindst på grund af rygterne om konkurrenternes kommende konsoller, der for alvor kan risikere at sende Nintendos kommende konsol ud i glemslen og dermed endegyldigt afslutte Nintendos tid som konsolproducent.

Pixel.tv til E3

Op til E3 vil vi på Pixel.tv holde godt øje med rygterne, og vi er også tilstede under E3 i Los Angeles, så der bliver rig mulighed for, at følge med i E3 2016.

Hvad forventer du dig af årets E3-messe? Og hvad er det vildeste rygte du har hørt? Deltag i debatten her

Fakta om E3

? Afholdes i 14.-16. juni 2016 i The Los Angeles Convention Center

? E3 er en forkortelse for Electronic Entertainment Expo

? Én af de vigtigste branchemesser i gamingbranchen.

? Blev afholdt første gang i 1995

? Messen er kun åben for branche- og pressefolk, hvilket har givet anledning til kritik fra fans og spiludgivere.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce